Månedsarkiv: september 2019

Årets 76. ups !


Hverdagen, Sold.

Tredje stop på på dagens kombineret gå- og indkøbstur blev Danmission på Københavnsvej, hvor jeg lod mig friste til at købe dette stykke stof …

2019/09/24/0201.jpg

… der måler 150,00 x 75,00 centimeter samt kostede 5,00 kroner, og det er min mening, at det skal omdannes til en kort nederdel eller et bredt halstørklæde.

Jeg tog mig sammen …


Hverdagen.

… så derfor har jeg lige nået at vaske samt tørre tre af de tolv klare 32 liters Concett plastik bokse …

2019/09/24/0101.jpg

… vi købte den 31. juli i år, så nu kan jeg komme til at pakker noget ned i dem.

Ugens anden solopgang …


Hverdagen, Solens opture.

… årets 267. samt både efterårets og september måneds 24. af slagsen over Astersvej forsvandt bag et kedeligt mørkegråt nedbørstungt skydække, der forhåbentlig formår at holde sig tæt hele dagen.

Lige midt imellem


Hverdagen.

I dag er det tirsdag den 24. september 2019, hvilket vil sige, at det er lige præcist tre måneders tids altså 92 dage siden, det var Sankt Hans dag, og at der er lige præcist tre måneders tid altså 91 dage til, det er juleaften.

Er der mon noget om, at tiden simpelthen bare flyver af sted ?

Så i dag vil jeg skrive en lille e-mail til alle dem, vi er på julegaver med og som jeg endnu ikke har modtaget en ønskeseddel fra eller som jeg endnu ikke er blevet helt færdige med at købe samt fremstille årets julegaver til, for at opfodrer dem til at gå i gang med at skrive en julegaveønskeseddel og ganske som alle de andre år vil jeg have deres julegaveønsker at vide helst før og allersenest den 24. oktober, for ellers kan jeg ikke nå at bruge dem til noget som helst.

Personligt har jeg det helt godt med at vide, at jeg på nuværende tidspunkt af året allerede har klare indpakningen af årets advents-, jule- samt kalendergaver til min Skats tante og hendes datter altså min Skat ældste kusine samt Wivi og Christian samt at alle disse gaver allerede er blevet afleveret.

Dertil kommer, at jeg også har klaret indpakningen af årets advents- og kalendergaver samt halvdelen af årets julegaver til Heidi, for de står i det ene af vores tre lejet rum hos Shurgard, hvor de venter på, at Heidi vil have dem.

Så rent faktisk er jeg allerede nået ret langt med hensyn til alle de advents-, jule- samt kalendergaver min Skat og jeg skal give i forbindelse med julen 2019, der allerede er fremstillet eller købt, og forhåbentlig betyder det så, at jeg med meget stor sandsynlighed ikke behøver af jager samt stress rundt i allersidste øjeblik for at blive færdigt med årets allerstørste gaveræs.

En halvlun samt overskyet morgen


Hverdagen.

Da min Skat og jeg stod op, var udendørstemperaturen her i vores område af Roskilde plus cirka elve grader og i løbet af den sidste times tid er den nået at stige til plus cirka tolv grader, så det vil være rigtigt dejligt, hvis den vil stige yderligere og gerne til et sted på den lune side af de tyve grader.

Vinden blæser forsat med fire meter i sekundet og et kedeligt mørkegråt nedbørstung skydække ligger som en tung dyne over vores område af Roskilde, så i dag har vejrguderne altså tænkt at give os endnu en halvlun samt overskyet efterårsdag.

Orange hæklet gavepose


Hverdagen, Håndarbejde.

Imens min Skat så et eller andet på fjernsynet, nåede jeg at blive færdigt med denne orange hæklede gavepose …

2019/09/23/0601.jpg

… der er endnu en gang tale om mit 100% eget design, for det er mig, der har fået ideen og det er mig, der har skrevet opskriften, den er hæklet efter, og jeg har brugt cirka 40 gram orange ( farvenummer 14-1128TPG ) Garn ( 100% bomuld ) med en påstået løbelænge på cirka 168 meter per 50 gram samt min altid trofaste Perle Inox hæklenåle nummer 2,0 og 2,5.

Lige før sengetid


Hverdagen.

Årets 38. mandag samt dermed også den 31. hverdag efter vores 30 dage lange sommerferie er så småt ved at synge på sit allersidste vers, Solen er gået ned, skyerne prøver på at holde sig tætte, Månen er stået op, min Skat sidder foran sin computer og jeg vil lige prøve på at skrive lidt om, hvad vi har nået i løbet af denne mandag, før vi begge to så småt går i gang med at gøre klar til at gå i seng.

I dag var min Skat på arbejdet i de normale otte timer og da han kom hjem, løb vi først mine 2.000 meter, hvorefter han løb tre kilometer, før han tog frokost samt satte sig foran sin computer, og jeg løb 300 meter, før jeg satte mig foran min computer.

For mit vedkommen har det været en hel almindelig gennemsnits mandag, hvor jeg blandt andet har nået at hente to ark med gæsteparkeringstilladelser hos vores varmemester, telefonvække Poul ved 7:00 tiden, skrive diverse små blogindlæg, skrive og besvare diverse små e-mails, bogføre alle sidste uges kasseboner i et regneark, vaske og stryge tre maskinfulde altså 106 stykker tøj, der bagefter kom på plads i diverse skabe og skuffer, tale med Wivi, imens hun var på besøg, putte dagrenovation og papir i de relevante containere, tale i mobiltelefon med Heidi i cirka to timers tid, vande alle plantepusserne ud på altanen samt alle potteplanterne i lejligheden og i opgangen samt nippe visne blade og blomster af dem samt rydde til side, vaske op, tørre af og stille på plads efter vores morgenmad samt frokost.

Dertil kommer, at jeg har fået klaret diverse små og mindre praktiske oprydningsopgaver af den slags, ingen bemærker, når man når dem, og alle bemærker, når man ikke når dem.

Imens min Skat tilberedte vores aftensmad, nåede jeg at dække spisebordet samt tale i mobiltelefon med Poul, og da vi havde nydt aftenens menu, aflivede vi i fællesskab den medfølgende opvask, før min Skat satte sig foran sin computer og jeg satte mig foran min computer.

Nu vil jeg slukke min computer samt bagefter sætte mig rigtigt godt til rette ved siden af min Skat i den ene af vores to sofaer, for jeg kan sangens klemme hans ribben, imens han ser fjernsyn og jeg hækler på det igangværende projekt.

Aftenens menu …


Hverdagen, Mad.

2019/09/23/0501.jpg

… kogte kartofler, kogte porrer, der er pyntet med lidt friskkværnet peber, godt krydret stegte strimler af kyllingebryst samt nogle skiver rugbrød.