… hvor skyerne prøver på at holde sig tætte, udendørstemperaturen er plus cirka sytten grader og vinden blæser med otte meter i sekundet her i vores område af Roskilde, løber min Skat sin meget reduceret mandagstur på tre kilometer og jeg nyder en kvart liter æblejuice …
… samtidigt med jeg glæder mig over, at jeg lige har været i stand til at løbe 2.000 meter samme med min Skat samt bagefter en lille bonustur på 300 meter uden selskab.
… to skiver sønderjyskrugbrød med et meget tyndt lag smør samt ost.
… årets 266. samt både efterårets og september måneds 23. af slagsen over Astersvej forsvandt bag et kedeligt mørkegråt nedbørstungt skydække, der forhåbentlig formår at holde sig tæt hele dagen.
Wivi skal til undersøgelse på Roskilde Sygehus Øjenafdeling i dag, bagefter kommer hun så rundt om mig, imens Lis og Christian bliver siddende i hendes bil, for at aflevere de få småting, hun har til mig, samt hente det, jeg har til dem, så derfor har jeg lige samlet de få småting …
… hun skal have med sig, når hun går herfra, på min Skats og min seng, så jeg forhåbentlig ikke kommer til at glemme at give hende noget af det og egentligt så er det jo utroligt, at nogle få småting virkeligt kan fylde så meget.
Bonusinformation klokken 9:45
Så er Wivi lige gået og fordi det var Lis, der havde kørte hende og hun blev siddende i bilen sammen med Christian, fik vi et helt kvarter sammen.
… hvor skyerne prøver på at holde sig tætte, Solen er ved at stå op, udendørs- temperaturen er plus cirka tretten grader og vinden blæser med otte meter i sekundet her i vores lille område af Roskilde, knokler min Skat på sit arbejde og altid lidt for hjælpsomme Piv …
… hjælper mig med at finde ud af, hvad min Skat og jeg i løbet af den sidste uges tid har brugt vores penge til, hvilket vil sige, at den lille meget utålmodige størrelse hele tiden bliver ved at stå i vejen, så jeg ikke kan komme til bilagene, så jeg kan bogføre dem i et regneark.
For nitten år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Efterårsjævndøgn, jeg her vil bringe et lille udklip fra …
For en gangs skyld har jeg dog rettet i indlægget, før det blev postet, så det er de aktuelle oplysninger, man finder i det.
🙂
I dag, hvor det er efterårsjævndøgn, går vi ind i vinterhalvåret, idet at det er i dette døgn, at dag og nat på hele Jordkloden er lige lange nemlig tolv timer hver.
Normalt definerer man vinterhalvåret her på den nordlige halvkugle, det vil sige, den halvdel af Jordkloden, der ligger nord for Ækvator, som værende perioden fra efterårsjævndøgn, der altid falder enten den 22. eller 23. september, til forårsjævndøgn, der altid falder enten den 20. eller 21. marts.
Helt præcist så er det i dag klokken lige præcist 9:50 efter dansk tid, at Solen passerer Ækvator og dermed begynder vinterhalvåret.
Jordens akse hælder 23,5 grader i forhold til det normale plan, hvormed bevægelsen rundt om Solen foregår. Dette betyder, at Solen faktisk kun står op omkring en nord-syd-gående linie to gange om året, nemlig henholdsvis ved forårs- og efterårsjævndøgn.
I sommerhalvåret står Solen op langs en sydøst-nordvest-gående linie og i vinterhalvåret står Solen op langs med en sydvest-nordøst-gående linie. Hvis man giver sig til at tælle dagene imellem de to jævndøgns datoer, vil man finde ud af, at sommerhalvåret er rundt regnet cirka en uge længere end vinterhalvåret, og at et halvår defineret på denne måde altså ikke helt præcis er et halvt år langt.
Dette hænger sammen med, at Jordens bane omkring Solen ikke er cirkulær, men derimod elliptisk, samt at sommeren på den nordlige halvkugle – det vil sige i den periode, hvor den nordlige del af jordaksen peger ind mod solen – for øjeblikket falder i den del af banen, hvor Jorden kommer længst væk fra Solen.
Det, at forbindelseslinien imellem Solen og Jorden overstryger lige store arealer i lige lange tidsrum, gør at den del af ellipsens areal, der svarer til sommer på den nordlige halvkugle, er større end den del af ellipsens areal, der svarer til vinter på den nordlige halvkugle. Det vil så sige, at sommeren altså er længere end vinteren på den nordlige halvkugle.
Egentligt er det jo ganske herligt, at vinteren er cirka en hel uge kortere end sommeren, men det er der også lidt synd for dem, der bor på den sydlige halvkugle, hvor forholdet jo er omvendt.
Man kan så trøste sig med, at denne uretfærdighed ganske langsomt vil blive udlignet med tiden. Fordi Jordaksen ganske langsomt drejer rundt i en kegle, og det betyder, at om cirka 9.000 år vil den nordlige jordakse pege væk fra Solen. På dette tidspunkt vil vinter- og sommerhalvåret være lige lange på både den nordlige og den sydlige halvdel af Jordkloden. Hvorefter det vil begynder at blive omvendt, det vil sige, at den nordlige halvkugle vil begynde at få længere vinterhalvår og den sydlige halvkugle vil begynde at få længere sommerhalvår.
… to skiver sønderjyskrugbrød med et meget tyndt lag smør samt stegt medister.
Da min Skat og jeg stod op, var udendørstemperaturen her i vores område af Roskilde plus cirka tretten grader og i løbet af den sidste times tid er den nået at falde til plus cirka tolv grader, så nu behøver den altså ikke at falde yderligere, for det er allerede langt mere end koldt nok.
Vinden blæser forsat med syv meter i sekundet og et kedeligt mørkegråt nedbørstung skydække ligger som en tung dyne over vores område af Roskilde, så i dag har vejrguderne altså tænkt at give os endnu en halvlun samt overskyet efterårsdag.
… og så var år 2019s 38. weekend desværre allerede brugt helt op samt vel overstået og det er atter blevet hverdag igen med alt hvad det nu indebærer af diverse forskellige former for arbejdsopgaver til både min Skat og mig.
… når man hele natten har været vågen, så man har kunnet se på clockradioens display samt konstatere, at nu er der seks, fem, fire, tre, to og en times tid til, jeg skal op, og når clockradioen så går i gang, er man lige faldet i rigtigt dyb søvn samt sover virkeligt godt.