For tyve år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Sankt Birgittas dag, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

Indtil år 1686 hed den 7. oktober Sankt Birgittas dag og dagen var officiel mindedag for en svensk adelsfrue, der blev født i 1303, hun var for øvrigt ud af en gammel svensk kongeslægt.

Birgitta gennemførte flere pilgrimsrejer lige som Jomfru Maria flere gange åbenbarede sig for hende.

I år 1344 oprettede den omtalte svenske adelsfrue Birgitta et kloster i Vadstena, der i løbet af de følgende århundrede blev til Sveriges åndelige centrum ganske lige som Roskilde blev det i Danmark.

Dronning Margrethe Den Første af Danmark var meget hengiven overfor Sankt Birgitta og derfor sørgede hun for, at der blev oprettet et Sankt Birgitta kloster i både Mariager samt Maribo.

Pudsigt nok så er der mig bekendt ikke nogen som helst former for varsler i forbindelse med Sankt Birgittas dag, men hvis du har kendskab til en eller flere, må du meget gerne dele den eller dem med mig.

Da min Skat og jeg stod op, var udendørstemperaturen her i vores område af Roskilde plus cirka en grad og i løbet af den sidste times tid er den nået at falde til minus cirka en grad, så nu behøver den altså ikke at falde yderligere, for det er allerede langt mere end koldt nok.

Vinden blæser forsat med kun en meter i sekundet og et kedeligt mørkegråt nedbørstungt skydække ligger som en tung dyne over vores område af Roskilde, så i dag har vejrguderne altså tænkt sig at give os endnu en kedelig, kold, solfattig samt måske også våd efterårsdag.

… og så var år 2019s 40. weekend desværre allerede brugt helt op samt vel overstået og det er atter blevet hverdag igen med alt hvad det nu indebærer af diverse forskellige former for arbejdsopgaver til både min Skat og mig.

Lige nu har vi slet ingen udendørstemperatur her i vores lille område af Roskilde eller rettere skrevet på nuværende tidspunkt af morgenen er der lige præcist nul grader udenfor og det er jo hverken plus eller minus, for rent faktisk er nul jo slet ingenting.

… lige præcist et års tid siden, jeg brækkede den øverste lille knogle i min høje håndryg altså den lille knogle, der sidder lige under højre lillefinger.

Til al held er bruddet tilsyneladende vokset 100% rigtigt sammen og det eneste men, jeg stadigvæk har efter bruddet, er, at min højre lille finger ind imellem “låser” sig fast og ikke rigtigt vil det gøre det, jeg gerne vil havde den til at gøre.

… når man hele natten har været vågen, så man har kunnet se på clockradioens display samt konstatere, at nu er der seks, fem, fire, tre, to og en times tid til, jeg skal op, og når clockradioen så går i gang, er man lige faldet i rigtigt dyb søvn samt sover virkeligt godt.