Månedsarkiv: oktober 2019

Lige nu …


Hverdagen, Løb.

… hvor skyerne prøver på at holde sig tætte, hvilket ikke rigtigt lykkedes for dem, da det støvregner, udendørstemperaturen er plus cirka fjorten grader og vinden blæser med ti meter i sekundet her i vores område af Roskilde, løber min elskede Skat sin reduceret lørdagstur på syv kilometer og jeg nyder en kvart liter æblejuice …

2019/10/26/0301.jpg

… samtidigt med jeg glæder mig over, at jeg lige har været i stand til at løbe 2.000 meter samme med min Skat samt bagefter en lille bonustur på 300 meter uden selskab.

Bogsold


Bøger, Hverdagen, Sold.

Da min Skat og jeg handlede ind hos Netto på Brønsager, lod jeg mig friste til at købe Emma Leiths “Stress af med mindful hækling” …

2019/10/26/0101.jpg

… der var sat ned fra 359,95 kroner til 20,00 kroner.

Jeg lod mig også friste til at købe lidt nyt til hjemmet i form af denne Halloween dørmåtte …

2019/10/26/0102.jpg

… der var sat ned fra 40,00 kroner til 20,00 kroner.

Ugens sjette solopgang …


Hverdagen, Solens opture.

… årets 299., efterårets 56. og oktober måneds 26. af slagsen over Holbækmo- torvejen forsvandt bag et kedeligt mørkegråt nedbørstungt skydække, der næppe formår at holde sig tæt hele dagen, da det lige nu giver støvregn.

Dagens morgenmad …


Hverdagen, Mad.

2019/10/26/0001.jpg

… to skriver sønderjyskrugbrød med et meget tyndt lag smør samt tatar, der er pyntet med lidt friskkværnet peber og salt samt friskklippet karse.

Hvor er det altså bare så typisk …


Hverdagen.

… så nåede vi endelige langt om længe til den noget så frygtelige efterlyste lørdag samt dermed også til denne uges weekend og så er vi begge to igen så energiforladte samt fuldstændige totalt flade efter en meget anstrengende arbejdsuge, at ingen af os har hverken fysisk eller psykisk overskud til at gå i gang med bare en lille bitte af alle de mange meget forskellige praktisk opgave, vi meget gerne som absolut minimum skal nå i løbet af denne weekend.

Grøn hæklet gavepose


Hverdagen, Håndarbejde.

Imens min Skat så et eller andet på fjernsynet, nåede jeg at blive færdigt med den anden grønne hæklet gavepose …

2019/10/25/1101.jpg

… der er endnu en gang tale om mit 100% eget design, for det er mig, der har fået ideen og det er mig, der har skrevet opskriften, den er hæklet efter, og jeg har brugt cirka 40 gram grønt ( farvenummer 16-5431TPG ) Garn ( 100% bomuld ) med en påstået løbelænge på cirka 168 meter per 50 gram fra Flying Tiger Copenhagen samt min altid trofaste Perle Inox hæklenåle nummer 2,0 og 2,5.

Lige før sengetid


Hverdagen.

Årets 43. fredag samt dermed også den 55. hverdag efter vores 30 dage lange sommerferie er så småt ved at synge på sit allersidste vers, Solen er gået ned, Månen er stået op, min Skat sidder foran sin computer og jeg vil lige prøve på at skrive lidt om, hvad vi har nået i løbet af denne fredag, før vi begge to så småt går i gang med at gøre klar til at gå i seng.

Igen i dag var min Skat på arbejdet i de normale otte timer, bagefter var han til sin helt normale fredagstræning og da han kom hjem, tog han frokost samt satte sig foran sin computer.

For mit vedkommen har det været en hel almindelig gennemsnits fredag, hvor jeg blandt andet har nået at telefonvække Poul ved 7:00 tiden, skrive diverse små blogindlæg, skrive og besvare diverse små e-mails, vaske og stryge tre maskinfulde altså 83 stykker tøj, der bagefter kom på plads i diverse skabe og skuffer, putte dagrenovation og papir i de relevante containere, gå en runde på Ro´s Torv samt handle ind hos Føtex, hvor jeg blandt andet købte et lille keramik hus, handle ind hos Danmission, Igen, Lidl og Netto på Københavnsvej samt Fakta i Østervangs Centret, putte alle de nyindkøbte varer helt rigtigt på plads, tale i mobiltelefon med Heidi i cirka to timer og med Wivi i cirka et kvarter, vande alle plantepusserne ud på altanen samt alle potteplanterne i lejligheden og i opgangen samt nippe visne blade og blomster af dem samt rydde til side, vaske op, tørre af og stille på plads efter vores morgenmad samt frokost.

Dertil kommer, at jeg har fået klaret diverse små og mindre praktiske oprydningsopgaver af den slags, ingen bemærker, når man når dem, og alle bemærker, når man ikke når dem.

Imens min Skat tilberedte vores aftensmad, nåede jeg at dække spisebordet samt tale i mobiltelefon med Poul, og da vi havde nydt aftenens menu, aflivede vi i fællesskab den medfølgende opvask, før min Skat satte sig foran sin computer og jeg satte mig foran min computer.

Nu vil jeg slukke min computer samt bagefter sætte mig rigtigt godt til rette ved siden af min Skat i den ene af vores to sofaer, for jeg kan sangens klemme hans ribben, imens han ser fjernsyn og jeg hækler på det igangværende projekt.

Aftenens menu …


Hverdagen, Mad.

… burrito ( læs: majspandekager ) …

2019/10/25/1001.jpg

… fyldt med godt krydret stegt hakket svinekød med maximalt 12% fedt, fintsnittede blommecherrytomater samt fintsnittet rød peberfrugt …

2019/10/25/1002.jpg

… det smager dejligt, det er sundt, det er hurtigt tilberedt og det giver en yderst human ( læs: lille ) opvask.