For tyve år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Karens dag, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

I dag er det Karens dag eller retter Sankt Catharinas dag og den Catharina, dagen er opkaldt efter, var ifølge legenden en lærd jomfru fra Alexandria i Ægypten. I forbindelse med hun fungerede som forsvarer for en gruppe forfulgte kristne, lykkedes det for hende at omvende cirka 50 hedenske filosoffer til kristendommen, men da den romerske øvrighed fik nys om det, blev de alle som en omgående henrettet.

Sankt Catarina havde en åbenbaring, hvori Jesus gav hende en ring, der allerede på det tidspunkt var symbol på ægteskab, og derfor lod hun sig fæste som Kristis brud. Da Kejser Maximinian senere friede til hende, afslog hun, da hun jo allerede var gift med Jesus.

I år 325 efter vores tidsregning kom Sankt Catarina til at lide martyrdøden, men før det var hun blandt andet blevet torteret med et stort hjul, der var besat med skarpe knive, da bødlerne derefter forsøgte at sønderrive hendes ituskrået krop, kom et lyn fra himlen og splintrede bødlerne samt deres redskaber. Til sidst blev Sankt Catharina dog endeligt udfriet af sine lidelser med et hug fra en bøddels sværd.

Ifølge folkeovertroen i det gamle danske bondesamfund, så hvis der kommer frost eller sne Karens nat, så vil det fryse i de efterfølgende atten uger samt at det bliver koldt, hvis Sankt Klemens dag og Karens dag klemmer sammen.

Da min Skat og jeg stod op, var udendørstemperaturen her i vores område af Roskilde plus cirka seks grader og i løbet af den sidste times tid er den nået at falde til plus cirka fem grader, så nu behøver den altså ikke at falde yderligere, for det er allerede langt mere end koldt nok.

Vinden blæser forsat med fem meter i sekundet og et kedeligt mørkegråt nedbørstungt skydække ligger som en tung dyne over vores område af Roskilde, så i dag har vejrguderne altså tænkt sig at give os endnu en kedelig, kølig, solfattig samt måske også våd efterårsdag.

… og så var år 2019s 47. weekend desværre allerede brugt helt op samt vel overstået og det er atter blevet hverdag igen med alt hvad det nu indebærer af diverse forskellige former for arbejdsopgaver til både min Skat og mig.

… når man hele natten har været vågen, så man har kunnet se på clockradioens display samt konstatere, at nu er der seks, fem, fire, tre, to og en times tid til, jeg skal op, og når clockradioen så går i gang, er man lige faldet i rigtigt dyb søvn samt sover virkeligt godt.

Lige nu glæder jeg mig til, at jeg, lige så snart jeg har nydt min morgenmad og min morgenthe, kan åbne den ene af disse to små gaver …

… for den er den gave, Heidi har givet mig i anledningen af, at det i dag er årets allersidste søndag i november.
 
 
Bonusinformation …
Den gave, jeg ikke må åbne, er “årets allersidste søndag i november gaven” til min Skat fra mig.