Månedsarkiv: februar 2020

Med zoom


Hverdagen, Solens opture.

Da jeg fotograferede dagens allerførste solstråler over Holbækmotorvejen, legede jeg lidt med Lille Nikons zoomfunktion, hvilket gav dette resultat af dagens meget tidlige morgengry over Holbækmotorvejen klokken lige præcist 7:04 …

2020/02/27/0301.jpg

… det overfor viste billede blev fotograferet via badeværelsets åbne vindue og der blev zoomet cirka 25% af det mulige.

Mit skrivebord …


Hverdagen.

… samt den lille kommode ved siden af det …

2020/02/27/0101.jpg

… har en rigtigt kedeligt tendens til at samle på rod, så derfor trænger begge dele igen til at få lidt ( læs: meget ) opmærksomhed fra min side af.

En iskold samt delvis stjerneklar morgen


Hverdagen.

Da min Skat og jeg stod op, var udendørstemperaturen her i vores område af Roskilde minus cirka en grader og i løbet af den sidste times tid er den nået at falde til minus cirka to grader, så nu behøver den altså ikke at falde yderligere, for det er allerede langt mere end koldt nok.

Vinden blæser forsat med to meter i sekundet og himlen over vores område af Roskilde er delvis stjerneklar, så i dag har vejrguderne måske tænkt sig at give os en kold vinterdag med enkelte kig til selveste Solen.

Mørkerød hæklet gavepose


Hverdagen, Håndarbejde.

Imens min Skat så et eller andet på fjernsynet, nåede jeg at blive færdigt med denne mørkerøde hæklede gavepose …

2020/02/26/0501.jpg

… der er endnu en gang tale om mit 100% eget design, for det er mig, der har fået ideen og det er mig, der har skrevet opskriften, den er hæklet efter, og jeg har brugt cirka 65 gram rødt ( farvenummer 59 ) Rainbow ( 100% bomuld ) med en løbelænge på cirka 170 meter per 50 gram samt min altid trofaste Perle Inox hæklenåle nummer 2,0 og 2,5.

Lige før sengetid


Hverdagen.

Årets niende onsdag samt dermed også den 38. hverdag efter vores seksten dage lange kombineret jule- og nytårsferie er så småt ved at synge på sit allersidste vers, Solen er gået ned, skyerne prøver på at holde sig tætte, Månen er stået op, min Skat sidder foran sin computer og jeg vil lige prøve på at skrive lidt om, hvad vi har nået i løbet af denne onsdag, før vi begge to så småt går i gang med at gøre klar til at gå i seng.

Igen i dag var min Skat på arbejdet i de normale otte timer, derefter kørte han rundt om Poul, så han kunne aflevere de ting, vi havde købt for ham, samt hente mig, så vi kunne følges ad hjem. Da vi kom hjem, tog min Skat frokost samt satte sig foran sin computer og jeg satte alle de nyindkøbte varer helt rigtigt på plads, før jeg satte mig foran min computer.

For mit vedkommen har det været en hel almindelig gennemsnits onsdag, hvor jeg blandt andet har nået at telefonvække Poul ved 7:00 tiden, skrive diverse små blogindlæg, skrive og besvare diverse små e-mails, vaske og stryge en maskinfulde altså tolv stykker tøj, der bagefter kom på plads i diverse skabe og skuffer, gå via stamvejen og Køgevej til Roskilde Station, hvorfra jeg tog et regionaltog til Høje Tåstrup Station, derfra tog jeg et s-tog til Glostrup Station, jeg gik en runde i Glostrup Centret og handlede ind hos Søstrene Grenes, før jeg tog en bus 300S til Herlev Station, jeg handlede ind hos 7-Eleven ved Herlev Station samt Føtex og Netto i Big, før jeg gik hen til Poul, hvor jeg startede med at tømme hans postkasse, før jeg hjalp ham med at putte alle hans nyindkøbte varer på plads, ryddede op i hans køkkenskab med madvarer samt køleskab og fryser samt puttede dagrenovation i den relevante container for ham.

Derefter handlede jeg ind hos Herlev Apotek og Normal på Herlev Torv, Føtex i Herlev Bymidte Butikscenter samt Herlev Genbrugsbutik, hvor jeg blandt andet købte en and, og Rema 1000 på Bangs Torv.

Da jeg havde hjulpet Poul med at putte alle hans nyindkøbte varer helt rigtigt på plads, puttede jeg batterier, glas, metal, pap, papir og plastik i de relevante containere for ham, hentede det nyeste nummer af Gaffa hos Herlev Bibliotek og det nyeste nummer af Skøn hos Matas i Herlev Bymidte Butikscenter samt handlede ind hos Føtex i Herlev Bymidte Butikscenter og Rema 1000 på Bangs Torv.

Da jeg havde hjulpet Poul med at putte alle hans nyindkøbte varer helt rigtigt på plads, vandede jeg hans potteplanter samt bar hans varer fra vores lille bil op til ham, før min Skat og jeg kørte derfra.

Dertil kommer, at jeg også har nået at rydde til side, vaske op, tørre af og stille på plads efter vores morgenmad samt frokost.

Imens min Skat tilberedte vores aftensmad, nåede jeg at dække spisebordet samt tale i mobiltelefon med Poul, og da vi havde nydt aftenens menu, aflivede vi i fællesskab den medfølgende opvask, før min Skat satte sig foran sin computer og jeg satte mig foran min computer.

Nu vil jeg slukke min computer samt bagefter sætte mig rigtigt godt til rette ved siden af min Skat i den ene af vores to sofaer, for jeg kan sangens klemme hans ribben, imens han ser fjernsyn og jeg hækler på det igangværende projekt.