For tyve år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Askeonsdag, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

Imodsætning til hvad mange tror, så begynder fasten altså ikke med Fastelavns- søndag, Fastelavnsmandag eller Hvidetirsdag, der i dag er kendt som Den Store Pandekagedag, men derimod med Askeonsdag og den varer så lige indtil Pås- kedag. Så imordsætning til hvad mange ligeledes tror, så falder Askeonsdag altid onsdag efter fastelavn og altså ikke onsdag i påskeugen.

Det er altså Askeonsdag, der indleder den fyrre dage lange udgave af den kristne faste, der dog fortrinsvis afholdes af katolikkerne. I hele fasten altså lige fra Akseonsdag til Påskedag opfordres de rettroende til på en særlig intensivt måde at bede, faste samt gøre gode gerninger.

Nu er der vel så nogen, der med rette vil fortælle mig, at der ikke er 40 dage, men at der derimod er 45 dage fra og med i dag samt til og med Påskedag, men det skyldes, at man ikke skal faste om søndagene.

Det er uvist, hvor langt tilbage traditionerne med Askeonsdag går, men de ældste skriftlige kildeomtaler af den går tilbage til år 960, og i år 1091 indfører Pave Urban den 2. Askeonsdag som fast tradition i hele den katolske verden.

Askeonsdag falder altså altid onsdag efter Fastelavnssøndag, og da Fastelavns- søndag er den syvende søndag før Påskedag, kan Askeonsdag falde så tidligt som den 4. februar og så sent som den 10. marts.

Askeonsdags højdepunkt er, når menigheden ved dagens messe går op til alteret, hvor de får tegnet et lille kors på panden med aske eller de får strøet lidt aske i håret. Denne asken stammer fra det foregående års palmesøndags palmegrene, der i Danmark dog er erstattet af buksbomgrene, der bliver brugt med henvisning til Jesus indtog i Jerusalem, de bliver så efter endt palmesøndagsmesse gemt og senere brændt. Asken fra afbrændingen bliver derefter ofte blandet med olie og altså anvendt på Askeonsdag det følgende år, hvor den symboliserer, at menneskerne er skabt ud af støv og at de skal blive til støv igen. Asken minder også om, at mennesket intet er uden Gud og dermed er asken et kald til omvendelse.

I Danmark blev dette askekors for øvrigt afskaffet i forbindelse med reformationen i år 1536.

Nu skal kun de faste, der faste kan, og i en tid, hvor mange har meget fokus på menneskernes værdi og mange på det nærmeste har ophøjet sig selv til guder, er det måske sundt at minde os selv om, at vi kommer fra støvet og at vi vil blive til støv igen.

Så hvis man ikke kan klare at faste på helt traditionelt vis, kan man jo altid nøjes med at undvære nogle få af den morderne dagligdags virkelige mange gode, det kan for eksempel være de mange timer foran computeren, fjernsynet, diverse former for sociale medier og spillekonsoller samt det daglige forbrug af alkoholiseret drikke, sukker- eller tobaksvarer.