Dagsarkiv: fredag, 3. april 2020, 7:11

Med zoom


Hverdagen, Solens opture.

Da jeg fotograferede ugens femte solopgang over Astersvej, legede jeg lidt med Lille Nikons zoomfunktion, hvilket gav dette resultat af dagens morgengry over Astersvej klokken lige præcist 7:07 …

2020/04/03/0301.jpg

… det overfor viste billede blev fotograferet via badeværelsets åbne vindue og der blev zoomet cirka 25% af det mulige.

De fartglade skildpadder ….


Hverdagen, Skildpadder.

… altså vores regnskovsskildpadde samt alle dens plyssede artsfæller, der allerede havde samlet sig foran vores fjernsyn …

2020/04/03/0101.jpg

… græder alle som en højlydt, for de har lige fået at vide, at der ikke er bilræs i form af Formel 1 i det både i morgen og i overmorgen, da det er blevet aflyst på grund af covid-19, så nu kommer jeg nok til at prøve på at trøste dem.

Gækkebrevene


Hverdagen, Årets gang.

For tyve år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et lille beboerblad, skrev jeg den artikel om Gækkebrevene, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

Gækkebrevene er en helt specifik danske tradition i forbindelse med påsken, som man ikke kender noget til andre steder i verden.

Grundprincippet med et gækkebrev er meget nemt, da man bare skal klippe et som meget ofte symmetrisk mønster i et stykke papir, som man så sender til en anden person, der så ud fra det antal prikker og der skal være en prik for hvert bogstav i afsenderens fornavn, der står under gækkeverset, skal gætte, hvem det er, der har sendt det fint klippet gækkebrev med tilhørende gækkevers.

Disse gækkevers spænder vidt lige fra en enkelte sætning over vrøvlevers til de mere poetiske vers. Et eksempel på et af de allermest brugte gækkevers er …

En vintergæk, en sommernar,
en fugl foruden vinger,
en lille ven, der har dig kær,
en kærlig hilsen bringer.

I dag er traditionen med at sende gækkebreve nok mest udbredt blandt børn og barnlige sjæle, men sådan har det langt fra altid været. For man mener, at gækkebrevene er en videreudvikling af de såkaldte bindebreve, der stammer fra Tyskland, og som kom til Danmark i begyndelsen af 1600-tallet. Bindebrevene, der også var drillebreve, var især meget populære her i Danmark i 1600-tallet og frem til 1800-tallet.

Man kunne blive bundet med et bindebrev på sin navnedag eller hvis man ikke havde en navnedag i kalenderen på en af de fire årlige så kaldte tamperdage. På disse fire tamperdage blev der nedsat en tamperret, der bestod af en stiftsamtsmand samt nogle gejstlige medlemmer, der behandlede så kaldte ægteskabelige problemer.

Tamperdagenes datoer kom aldrig til at ligge 100% fast, men de fire årlige dage var dog underlagt relativ begrænset tidsforskydning, hvilket dette lille huskevers tydeligt viser …

Onsdag efter Aske vi tamperdag få,
Onsdag i pinseuge ligeså,
Onsdag efter Hellig Korsets fest,
Onsdag efter Lucia komme tamperdag vist.

Tamperretten blev stiftet i 1542 og den blev nedlagt i 1797, hvorefter alle former for ægteskabssager overgik til den civile ret.

Dette var et lille sidespring, så nu vender vi lige tilbage til gækkebrevene, for det gjaldt for afsenderen af et gækkebrev eller bindebrev om at placere brevet et sted, hvor modtageren ville få fat i det, og dermed bandt man vedkommende. Bindingen kunne også ligge i, at modtageren skulle løse en knude eller en gåde, som lå i brevet. Knuden kunne ikke løses op, fordi den enten var bundet meget fast i meget tyndt garn eller fordi den var tegnet.

I gækkebrevene blev bindebrevenes knuder blot udskiftet med indviklede, knudelignende papirklip. Skikken blev i sin tid især brugt til flirt imellem unge mennesker, og et typisk gækkebrevsklip kunne for eksempel være kærlighedsknuden, hvor papirklippets knudemønster formede flere hjerter.

En tradition foreskriver, at man kun har tre gæt til at finde ud af hvem, der har sendt gækkebrevet. Hvis man ikke gætter afsenderen inden for de tre gæt, så skylder man afsenderen et påskeæg. En anden tradition tilføjer endnu en regel til førnævnte … nemlig at for hvert gæt, man gætter forkert, skylder man et påskeæg til hvert af de forkert udpegede afsendere. Denne skik er dog ikke særlig udbredt, for så kunne det jo også blive en virkelig dyr fornøjelse at modtage et gækkebrev.

En blæsende kold samt stjerneklar morgen


Hverdagen.

Da min Skat og jeg stod op, var udendørstemperaturen her i vores område af Roskilde plus cirka fire grader og i løbet af den sidste times tid er den nået at falde til plus cirka tre grader, så nu behøver den altså ikke at falde yderligere, for det er allerede langt mere end koldt nok.

Vinden blæser forsat med ti meter i sekundet og himlen over vores område af Roskilde er næsten hel stjerneklar, så i dag har vejrguderne altså tænkt sig at give os en blæsende kold forårsdag, hvor vi måske får lov til at hilse på selveste Solen.

Så er vi sørme …


Hverdagen, Årets gang.

… allerede nået til år 2020s 94. dag, 65. arbejdsdag samt fjortende fredag, så dermed er der forhåbentlig kun en arbejdsdag tilbage, før min Skat og jeg kan komme til at tage hul på årets fjortende hele weekend samt årets ti dage lange påskeferie, der nok kommer til at gå alt for hurtigt.

Nedtællingen er næsten slut …


Hverdagen.

… for hvis alt går lige præcist sådant, som min Skat og jeg håber på samt som vi har planlagt, så i dag, når han kommer hjem fra arbejdet, tager vi hul på vores ti dage lange påskeferie, hvilket vil sige, at vi holder påskeferie fra og med i morgen lørdag den 4. april 2020 samt til og med mandag den 13. april 2020.

Jeg behøver nok næppe at skrive, at vi begge to glæder os til vores ti dage lange påskeferie, for det er langt mere end hårdt tiltrængt med nogle sammenhængende fridage, så vi kan få frigivet lidt tid, der kan bruges på nogle af de mange meget forskellige praktiske opgaver i vores hjem, vi desværre ikke lige kan finde hverken overskudet eller tiden til at klare i løbet af de travle hverdage.