Månedsarkiv: juli 2020

Nedtællingen er stadigvæk i gang …


Hverdagen, Årets gang.

… for hvis alt går lige præcist sådant, som min Skat og jeg håber på samt som vi har planlagt, så i overmorgen, når han kommer hjem fra arbejdet, tager vi hul på vores tre uger og to dage altså i alt 23 dage lange sommerferie, hvilket vil sige, at vi holder sommerferie fra og med på lørdag den 11. juli 2020 samt til og med søndag den 2. august 2020.

Stadigvæk noget så frygtelig meget ked af det


Hverdagen.

Nu er det otte uger samt tre døgn siden, min Skat og jeg fandt Poul halvt liggende og halvt siddende på en taburat i hans køkken og det eneste vi kunne gøre var at konstatere, at han var død.

Mit indre er stadigvæk et stort totalt kaos, da jeg både er fyldt helt op samt fuldstændigt tømt for følelser og jeg kan slet ikke finde mig selv, selv om jeg godt ved, at jeg findes et eller andet sted midt alt dette kaos.

En halvlun samt overskyet morgen


Hverdagen.

Da min Skat og jeg stod op, var udendørstemperaturen her i vores område af Roskilde plus cirka elve grader og i løbet af den sidste times tid er den nået at stige til plus cirka tolv grader, så det vil være rigtigt dejligt, hvis den vil stige yderligere og gerne til et sted på den lune side af de tyve grader.

Vinden blæser forsat med seks meter i sekundet og et kedeligt mørkegråt nedbørstungt skydække ligger som en tung dyne over vores område af Roskilde, så i dag har vejrguderne altså tænkt sig at give os endnu en kedelig, kølig, solfattig samt måske også våd sommerdag.

Nedtællingen forsætter …


Hverdagen, Årets gang.

… for hvis alt går lige præcist sådant, som min Skat og jeg håber på samt som vi har planlagt, så på fredag, når han kommer hjem fra arbejdet, tager vi hul på vores tre uger og to dage altså i alt 23 dage lange sommerferie, hvilket vil sige, at vi holder sommerferie fra og med på lørdag den 11. juli 2020 samt til og med søndag den 2. august 2020.

Lige nu …


Hverdagen, Løb.

… hvor Solen prøver på at trænge igennem skyerne, der prøver på at holde sig tætte, udendørstemperaturen er plus cirka seksten grader og vinden blæser med ni meter i sekundet her i vores område af Roskilde, er min elskede Skat

2020/07/06/3501.jpg

… ved at strække ud efter dagens to løbeture, der tilsammen var på 9,2 kilometer.
 
 
Bonusinformation …
Billedet blev fotograferet via det åbne køkkenvindue.

Lige nu …


Hverdagen, Løb.

… hvor Solen prøver på at trænge igennem skyerne, der prøver på at holde sig tætte, udendørstemperaturen er plus cirka seksten grader og vinden blæser med otte meter i sekundet her i vores område af Roskilde, løber min elskede Skat sin helt normale mandagstur på 8,2 kilometer og jeg nyder en kvart liter æblejuice …

2020/07/06/3401.jpg

… samtidigt med jeg glæder mig over, at jeg lige har været i stand til at løbe 1.000 meter samme med min Skat, bagefter droppede jeg den lille bonusløbetur på 300 meter uden selskab, da min venstre fod igen i dag giver lidt for meget lyd fra sig.