… så nåede vi endelige langt om længe til den noget så frygtelige efterlyste lørdag samt dermed også til denne uges weekend og så er vi begge to igen så energiforladte samt fuldstændige totalt flade efter en meget anstrengende arbejdsuge, at ingen af os har hverken fysisk eller psykisk overskud til at gå i gang med bare en lille bitte af alle de mange meget forskellige praktisk opgave, vi meget gerne som absolut minimum skal nå i løbet af denne weekend.

Årets 39. fredag samt dermed også den 40. hverdag efter vores 23 dage lange sommerferie er så småt ved at synge på sit allersidste vers, Solen er gået ned, regnen falder stille, Månen er stået op, min Skat sidder foran sin computer og jeg vil lige prøve på at skrive lidt om, hvad vi har nået i løbet af denne fredag, før vi begge to så småt går i gang med at gøre klar til at gå i seng.

Igen i dag var min Skat på arbejdet i de normale otte timer, bagefter var han til sin helt normale fredagstræning og da han kom hjem, tog han frokost samt satte sig foran sin computer.

For mit vedkommen har det været en hel almindelig gennemsnits fredag, hvor jeg blandt andet har nået at klare opvindingen af to nøgler garn, skrive diverse små blogindlæg, skrive og besvare diverse små e-mails, vaske og stryge en maskinfuld altså 11 stykker tøj, der bagefter kom på plads i diverse skabe og skuffer, tale i mobiltelefon med Wivi i cirka et kvarters tid, klare indpakningen af sytten gaver samt skrive to kort, vande alle plantepusserne ud på altanen samt alle potteplanterne i lejligheden og i opgangen samt nippe visne blade og blomster af dem samt rydde til side, vaske op, tørre af og stille på plads efter vores morgenmad samt frokost.

Imens min Skat tilberedte vores aftensmad, nåede jeg at dække spisebordet og da vi havde nydt aftenens menu, aflivede vi i fællesskab den medfølgende opvask, før min Skat satte sig foran sin computer og jeg satte mig foran min computer.

Nu vil jeg slukke min computer samt bagefter sætte mig rigtigt godt til rette ved siden af min Skat i den ene af vores to sofaer, for jeg kan sangens klemme hans ribben, imens han ser fjernsyn og jeg hækler på det igangværende projekt.

… for traditionen tro, så igen i denne uge nu hvor vi endeligt langt om længe er nået til det tidspunkt sidste på eftermiddagen / først på aftenen fredag, hvor min elskede Skat og jeg har taget hul på denne uges noget så frygteligt efterlyste weekend, så er vi begge to igen så trætte, at ingen af os egenligt har hverken fysisk eller psykisk overskud til at gøre noget eller været noget for hinanden.

… og så fik jeg klaret indpakningen af årets fire Halloweengaver til Heidi …

… årets fire Halloweengaver til Nicolai …

… årets fire adventsgaver til Nicolai …

… en lille bonusadventsgave til Nicolai …

… i form af en DVD, der var købt til Pouls pakkekalder og som Nicolai bare kan give væk eller smide ud, hvis han ikke kan bruge den, årets bonusjulegave til Nicolai …

… samt årets bonusfødselsdagsgave til Nicolai …

… og jeg nåede også at skrive årets julekort til Nicolai …

… samt årets fødselsdagskort til Nicolai …

… så nu er de gaver samt kort klar til at blive givet til den rette modtager.

… kører Thor med meget høj hastighed hen over himlen over vores lille område af Roskilde i sin vogn, der bliver trukket af hans to ret så specielle gedebukke, der hedder Tandgnost og Tandgrisner. De kan for øvrigt løbe så stærkt, at deres klove slår gnister som lyn og vognens rumlen lyder som torden samtidigt med Thor meget lystig svinger sin hammer, der hedder Mjølner.

Eller skrevet på en hel anden måde …
… lige nu lyner og tordner det med en sådant styrke, at en hvilken som helst af landets mange udendørs festivaller er langt mere end grønne af misundelse over styrken i det flotte lyd- og lysshow, det giver, samtidigt med ingen af dem næppe er misundelig over den enorme mænge vand, det desværre nok også kommer at give.