… vinterens 34. og januar måned samt dermed også indeværende års tredje af slagsen over Holbækmotorvejen klokken lige præcist 15:33 …
… da Lille Nikon og jeg oplevede, nød samt fotograferede den via altanens lukkede vinduer.
Lille Nikon og jeg nøjes ikke med kun at fotografere den nedgående sol over Holbækmotorvejen via altanes lukkede vinduer, men også fra stuen via den åbne altandør …
… hvilket skete klokken lige præcist 15:15.
Da jeg fotograferede den nedgående sol over Holbækmotorvejen, legede jeg lidt mere med Lille Nikons zoomfunktion, hvilket gav dette resultat af dagens skumring over Holbækmotorvejen klokken lige præcist 15:16 …
… det overfor viste billede blev fotograferet via altanens lukkede vinduer og der blev zoomet cirka 50% af det mulige.
Da jeg fotograferede den nedgående sol over Holbækmotorvejen, legede jeg lidt mere med Lille Nikons zoomfunktion, hvilket gav dette resultat af dagens skumring over Holbækmotorvejen klokken lige præcist 15:16 …
… det overfor viste billede blev fotograferet via altanens lukkede vinduer og der blev zoomet cirka 50% af det mulige.
Da jeg fotograferede den nedgående sol over Holbækmotorvejen, legede jeg lidt med Lille Nikons zoomfunktion, hvilket gav dette resultat af dagens skumring over Holbækmotorvejen klokken lige præcist 15:16 …
… det overfor viste billede blev fotograferet via altanens lukkede vinduer og der blev zoomet cirka 25% af det mulige.
… over Holbækmotorvejen klokken lige præcist 15:16 …
… da Lille Nikon og jeg oplevede, nød samt fotograferede den via altanens lukkede vinduer.
… to skriver sønderjyskrugbrød med et meget tyndt lag smør samt gravad filet, der er pyntet med lidt sennepsdressing.
… min Skat fået udskifter den ene pære …
… i vores lille bils venstre forlygte samt sat vores nykøbte bilbatterioplader i gang med at oplade vores lille bils batteri.
… vinterens 34. og januar måned samt dermed også indeværende års tredje af slagsen over Holbækmotorvejen forsvandt bag et kedeligt mørkegråt nedbørs- tungt skydække, der forhåbentlig formår at holde sig tæt hele dagen.
Nu er det 34 uger samt et døgn siden, min Skat og jeg fandt Poul halvt liggende og halvt siddende på en taburat i hans køkken og det eneste vi kunne gøre var at konstatere, at han var død.
Mit indre er stadigvæk et stort totalt kaos, da jeg både er fyldt helt op samt fuldstændigt tømt for følelser og jeg kan slet ikke finde mig selv, selv om jeg godt ved, at jeg findes et eller andet sted midt alt dette kaos.