Dagsarkiv: onsdag, 13. januar 2021, 7:30

Stadigvæk noget så frygtelig meget ked af det


Hverdagen.

Nu er det 35 uger samt fire døgn siden, min Skat og jeg fandt Poul halvt liggende og halvt siddende på en taburat i hans køkken og det eneste vi kunne gøre var at konstatere, at han var død.

Mit indre er stadigvæk et stort totalt kaos, da jeg både er fyldt helt op samt fuldstændigt tømt for følelser og jeg kan slet ikke finde mig selv, selv om jeg godt ved, at jeg findes et eller andet sted midt alt dette kaos.

En lille meget utålmodig størrelse


Hverdagen, Ænder.

Jeg er desværre stadigvæk frygtelig langt bagud med hensyn til at ajourføre min blog, der jo også fungerer som min dagbog, fotoalbum, huskeblok med meget mere, og det fremmede jo ikke lige frem muligheden for at komme ajour, at vores webhotel lukkede for adgangen til den i en uges tid og at den kørte meget dårligt samt ustabilt de første to måneder efter adgangen til den blev genåbnet.

Dertil kommer, at der desværre har været så frygtelige mange meget forskellige praktisk opgaver vedrørende Poul samt hans bolig- og især helbredsmæssige situation, der har krævet min fulde opmærksomhed, at jeg har manglet samt desværre forsat stadigvæk mangler både fysisk, psykisk og især tidsmæssige overskud til at blogge.

Dertil kommer, at jeg nu efter Pouls alt for tidlige død så slet ikke har lyst til at blogge eller foretaget mig noget som helst andet, da hele mit indre er et stort følelsesmæssigt kaos, men det kan jo være, at jeg får det bedre, nu hvor vi har nået at tømme hele Pouls lejlighed inklusiv hans kælderrum og hans lejede rum hos Shurgard i Herlev.

Og som om alt dette ikke var langt mere end nok, så var der cirka to måneders tid, hvor jeg ikke rigtigt kunne samt måtte bruge den højre hånd på grund af bruddet i den, bagefter var jeg så igennem fem måneders tid hele tiden mere eller mindre svimmel på grund af tilbagevending af min virus på balancenerven, og så har jeg også haft forstuvet mit højre håndled og min høje tommefinger samt min højre lillefinger, så det har ikke ligefrem fremmet min mulighed for at blogge hverken på Pivs eller min egen blog.

Jeg har sat mig for, at jeg skal være lidt mere ajour med at skrive i hvert fald de helt små hverdagsindlæg og den slags indlæg er der sørme også frygtelige mange af, for bare fra år 2015 mangler jeg lidt over 500 af dem, fra 2016 lidt under 600 af dem, fra år 2017 cirka 900 af dem, fra år 2018 cirka 2.250 af dem, fra forrige år cirka 2.500 af dem, fra sidste år cirka 1.500 af dem og fra indeværende år tre af dem på min egen blog, før jeg begynder at ajourføre Pivs blog, der fylder seks år og syv måneder i dag, da den blev oprettet den 13. juni 2014.

Så nu er den meget mildt skrevet yderst utålmodige lille størrelse selv begyndt at skrive eller rettere skrevet Piv har lige endnu en gang fundet ud af, at det slet ikke er bare tilnærmelsesvis halvt så nemt at skrive på en computer, som han regnede med, at det var. For han er alt for let til, at han kan trykke på tastaturets knapper, når han kan holde øje med tastaturet, kan han ikke se, hvad der sker på skærmen, når han kan se, hvad der sker på skærmen, kan han ikke nå tastaturet og musen vil slet ikke det samme som han vil, for den kører bare rundt med ham …

2021/01/13/0101.jpg

… ganske som den har lyst til, så Piv bliver desværre nok alligevel nødt til at vente på, der er en, der får tid til at skrive for ham, hvilket jeg også meget hellere end gerne vil gøre, for vi har nemlig mange rigtigt mange blogindlæg på vores fælles to-do-liste.

Det er nemlig meget langt fra nemt, at være en meget lille bitte and i en mega monster stor verden.

Mit nytårsny ønske …


Hverdagen, Årets gang.

… er 100% identisk med mit nytårsforsæt, men da de fire ønsker for indværende år alle som en er noget, jeg ikke rigtigt har nogen som helst form for indflydelse på, vil jeg her love mig selv noget, jeg rent faktisk har indflydelse på og som derfor måske også bliver opfyldt.

Mit allerførste løfte til mig selv for indeværende år er … at jeg vil nå at læse mindst tolv bøger altså i gennemsnit en bog om måneden, men de skal alle som en læses fordi jeg har løst til at læse dem og ikke fordi jeg bliver skadet eller syg, så jeg ikke kan foretage mig ret meget andet end at læse.

Mit andet løfte til mig selv for indeværende år er … at jeg vil nå at fremstille mindst seks af alle mine mange meget forskellige hobby- samt hæklekit altså i gennemsnit et færdigfremstillet hobby- eller hæklekit hver anden måned.

Mit tredje løfte til mig selv for indeværende år er … at jeg vil nå at brodere mindst tre projekter altså i gennemsnit et hver fjerde måned og da mange af de broderikit, jeg har liggende, kan broderes på et par tre timer, så burde også dette løfte være til at overhold.

Mit fjerde løfte til mig selv for indeværende år er … at jeg vil nå at finde min symaskine og som minimum nå at aflive bunken med reparationstøj. Jeg ved udemærket godt, hvor min symaskine befinder sig, men jeg skal havde ryddet op samt sortere i en hel masse ting, der står foran den, før jeg kan få fat på den samt dermed også komme til at bruge den.

Dertil kommer, at jeg i løbet af indeværende år vil prøve på at få styr på alle mine mange hobby- og håndarbejdsblade og bøger, for lige nu befinder de sig både i arbejdsværelset, i soveværelset, i stuen samt i de tre lejet rum hos Shurgard, og jeg kan som reglen aldrig finde lige præcist det blad eller den bog, jeg har i tankerne, når jeg gerne vil i gang med at fremstille noget fra det eller den.

Nytårsny


Hverdagen, Årets gang.

For 21 år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Nytårsny, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

For en gangs skyld har jeg dog rettet i indlægget, før det blev postet, så det er de helt aktuelle oplysninger, man finder i det.

🙂

Årets allerførste nymåne bliver kaldt for Nytårsny og i år falder den så i dag, hvor Månen klokken lige præcist 6:02 var allermindst synlig på himlen, så nu er den igen tiltagende altså på vej til at blive fuld.

I følge folkeovertroen i det gamle danske bondesamfund er alle nymåner magiske og derfor må årets allerførste nymåne altså Nytårsny være ekstra magisk. Man mente, at Nytårsny er den af årets nymåner, der går højest i sky og dybest i dy, hvilket skyldes, at den falder på det tidspunkt i midvinterens hjerte, hvor frosten som oftest går dybest i jorden og himlen er klarest.

I følge folkeovertroen i det gamle danske bondesamfund er det derfor meget vigtigt, hvor man befinder sig, hvem man er sammen med og især hvad man gør samt holder, når man ser årets allerførste nymåne.

For eksempel må man ikke stå under et tag altså befinde sig indendørs, når man for allerførste gang får øje på årets allerførste nymåne, for så kommer man til at lide af hovedpine resten af året. På Bogø mente man, at hvis man står under et tagskæg, når man for allerførste gang får øje på årets allerførste nymåne, så dør man inden året er gået.

Hvis man står op, når man for allerførste gang får øje på årets allerførste nymåne, er det et helt sikkert tegn på, at man kommer til at blive boende det nuværende sted resten af året, kommer man derimod til at få øje på årets allerførste nymåne, imens man går eller køre, så er det et helt sikkert tegn på, at man kommer til at flytte til et nyt sted i løbet af indeværende år.

I følge folkeovertroen i det gamle danske bonde samfund så kan årets allerførste nymåne altså Nytårsny hjælpe en med at få lidt indflydelse på, hvordan det nye år bliver, hvis man tager et stykke brød i den ene hånd samt en mønt i den anden hånd og gå udenfor, hvor man så skal stille sig og se op mod den nye måne, imens man tre gange siger: “Nytårsny, lad mig aldrig i dette år have mindre, end hvad jeg nu har hos mig!”, for så kommer man ikke til at mangler penge eller sulte i resten af det nye år, hvilket jo især den gang var meget vigtigt, da hele hustanden altså både mennesker og dyrs overlevelse jo kom an på, hvordan årets høst blev.

I det gamle danske bondesamfund når man gik i seng ved Nytårsny, gjorde de unge piger næsten det samme, som de havde gjort Hellig Tre Kongers nat, for inden de gik i seng, gik de udenfor, hvor de stillede sig at se op mod den nye måne, imens de sagde dette vers …

“God aften, god aften, du hellige ny,
for mig skinner du nu så dejlig,
er der nogen i verden, der er født og båren
og også kåren til min ægtemage,
da lad ham i denne nat stande udenfor
min seng udi drømme”.

Som allerede skrevet så mente man i det gamle danske bondesamfund, at alle nymåner er magiske samt at hvis man skal starte på noget nyt, så vil det være mest sandsynligt, at det lykkedes, hvis det bliver starte ved nymåne, så derfor mente man også, at det ville være endnu bedre at starte på noget nyt ved Nytårsny. Den gang var det dog ikke så meget noget, man lovede sig selv at gøre, men mere noget man håbede på ville eller ikke ville ske i løbet at det nye år.

Man ved ikke helt med sikkerhed, hvornår Nytårsnys bønner og ønsker blev erstattet af traditionen med nytårsforsætter, der for langt de fleste vedkomme nok allerede er blevet droppet igen, men måske skyldes det, at de var alt for omfattende eller også at de blev startet for tidligt altså før Nytårsny.

Den Internationale Badeandedag


Hverdagen, Ænder, Årets gang.

Hvis man lige som jeg elsker alle former for ænder og især hvis man holder af sin eller sine badeænder samt ænder til bad, så er det nok en rigtigt god ide at markere, at det i dag er Den Internationale Badeandedag.

Den Internationale Badeandedags dato blev den 13, januar, fordi det var den 13. januar 1970, at Ernie, der blev spillet af den amerikanske skuespiller Jim Henson, i fjernsynsudsendelsen Sesame Street sang sin hyldest til sin elskede badeand.

Ingen ved, hvorfra de gule gummi badeænder stammer, men de allerførste af slagsen dukkede op i Amerika i slutningen af 1800-tallet, hvor der for alvor kom gang i produktionen af legetøj samt øvrige varer af gummi, men helt præcist hvornår de så elskede gummi badeænder blev opfundet samt hvem, der opfandt dem, ligger indtil videre hen i det uvisse.

I dag er badeænder ikke kun gule samt fremstillet af gummi, da de kan fås i stort set alle regnbuens mange skønne farver samt i andre former for materialer, og de er heller ikke længere et lille simpelt stykke legetøj, hvis primære målgrupper er babyer samt helt små børn, men elsket af alle aldersgrupper og især af voksne.

Rent faktisk har badeænderne formået at udvikle sig så meget, at de nu ikke kun findes i eller meget tæt på familiens badekar, men stort set alle de steder, hvor der findes mennesker, og i løbet af de seneste år er fænomenet kontoænder kommet til.

Meget kort skrevet er badeænderne gået fra at være et lille simpelt stykke baby- legetøj til at være et yderst trendigt samleobjekt og i dag er badeænderne en yderst mangeartet flok med mange forskellige interesser samt meninger.
 
 
Bonusinformation …
I januar 1992 faldt en container med 29.000 gummi badeænder af et stort fragtskib i Stillehavet, hvorfra havstrømmene og vinden bragte dem op til Alaska, derfra forsatte flere af dem ad Beringstrædet og op til femte år senere afsluttede nogle af dem deres lange rejse på havstrømmene ved at gå i land på kystene i Arktisk, Australien, Indonesien samt Nord- og Sydamerikas, hvilket gav verdens forskere ny samt meget værdifuld viden om havstrømmene.

En kold samt overskyet morgen


Hverdagen.

Da min Skat og jeg stod op, var udendørstemperaturen her i vores område af Roskilde plus cirka to grader og i løbet af den sidste times tid er den nået at falde til plus cirka en grad, så nu behøver den altså ikke at falde yderligere, for det er allerede langt mere end koldt nok.

Vinden blæser forsat med fem meter i sekundet og et kedeligt mørkegråt nedbørstungt skydække ligger som en tung dyne over vores område af Roskilde, så i dag har vejrguderne altså tænkt sig at give os endnu en kold, overskyet samt måske også våd vinterdag.