Dagsarkiv: fredag, 15. januar 2021, 9:06

Med zoom


Hverdagen, Solens opture.

Da jeg fotograferede dagens allerførste solstråler over Holbækmotorvejen, legede jeg lidt med Lille Nikons zoomfunktion, hvilket gav dette resultat af dagens meget tidlige morgengry over Holbækmotorvejen klokken lige præcist 8:51 …

2021/01/15/0401.jpg

… det overfor viste billede blev fotograferet via badeværelsets åbne vindue og der blev zoomet cirka 25% af det mulige.

Stadigvæk noget så frygtelig meget ked af det


Hverdagen.

Nu er det 35 uger samt seks døgn siden, min Skat og jeg fandt Poul halvt liggende og halvt siddende på en taburat i hans køkken og det eneste vi kunne gøre var at konstatere, at han var død.

Mit indre er stadigvæk et stort totalt kaos, da jeg både er fyldt helt op samt fuldstændigt tømt for følelser og jeg kan slet ikke finde mig selv, selv om jeg godt ved, at jeg findes et eller andet sted midt alt dette kaos.

Dagens allerførste opgave …


Hverdagen.

… af den lidt mere fornuftige samt praktisk slags, bliver at få lidt styr alt det nye Halloweenpynt altså alt det Halloweenpynt jeg har nået at købe, få samt fremstille i løbet af det sidste år tid.

Så derfor er jeg lige nu ved at samle det …

2021/01/15/0101.jpg

… på vores seng, så jeg kan finde ud af, hvor meget der er samt hvor meget det fylder og om jeg er så heldig, at det kan være i den sorte 31 liters plastik Smart- Boks, jeg har reserveret til det.

Halvvejs


Hverdagen, Årets gang.

Officielt varer vinteren ganske lige som året tre øvrigt årstider tre måneder, da man plejer at sige, at vinteren begynder den 1. december samt slutte den 28. februar og i skudår den 29. februar året efter. Dermed varer vinteren 90 dag i normale år og 91 dage i skudår.

Da vi i dag er nået til den 15. januar, betyder det så, at vi i dag i hvert fald officielt ifølge kalenderen har taget hul på denne vinters sidste halvdel eller skrevet på en anden måde … vi er nu nået halvvejs igennem denne vinter.

🙂

Nu ved jeg udemærket godt, at vinteren ikke har en kalender samt at den ikke hverken ankommer til eller forsvinder igen fra vores breddegrader på en bestemt dato hvert år, men jeg er bare så tilpas naiv, at jeg håber på, at når en mild udgave af vinteren ankom til vores breddegrader til tiden sidste år, at den så måske også vil forsvinde fra vores breddegrader til tiden i år.

Det vil i hvert flad efter min mening ikke gøre spor, hvis vi får et meget tidligt samt især meget mildt og solrigt forår i år samt en virkelig varm og solrig sommer.