Dagsarkiv: fredag, 15. januar 2021, 5:45

En iskold samt overskyet morgen


Hverdagen.

Da min Skat og jeg stod op, var udendørstemperaturen her i vores område af Roskilde minus cirka tre grader og i løbet af den sidste times tid er den nået at falde til minus cirka fire grader, så nu behøver den altså ikke at falde yderligere, for det er allerede langt mere end koldt nok.

Vinden blæser forsat med fire meter i sekundet og et kedeligt mørkegråt nedbørstungt skydække ligger som en tung dyne over vores område af Roskilde, så i dag har vejrguderne altså tænkt sig at give os endnu en iskold, overskyet samt måske også våd vinterdag.

Så er vi sørme …


Hverdagen, Årets gang.

… allerede nået til år 2021s femtende dag, tiende arbejdsdag samt tredje fredag, så dermed er der forhåbentlig kun en arbejdsdag tilbage, før min Skat og jeg kan komme til at tage hul på årets tredje hele weekend samt kun 51 arbejdsdage tilbage, før vi kan tage hul på årets ti dage lange påskeferie.