Dagsarkiv: fredag, 22. januar 2021, 9:00

Ugens femte solopgang …


Hverdagen, Solens opture.

… vinterens 53. og januar måned samt dermed også indeværende års 22. af slagsen over Holbækmotorvejen druknede, da de altid meget gavmilde vejrguder forsat nægter at lukke for himlens meget store sluser.

Stadigvæk noget så frygtelig meget ked af det


Hverdagen.

Nu er det 36 uger samt seks døgn siden, min Skat og jeg fandt Poul halvt liggende og halvt siddende på en taburat i hans køkken og det eneste vi kunne gøre var at konstatere, at han var død.

Mit indre er stadigvæk et stort totalt kaos, da jeg både er fyldt helt op samt fuldstændigt tømt for følelser og jeg kan slet ikke finde mig selv, selv om jeg godt ved, at jeg findes et eller andet sted midt alt dette kaos.

Jeg tog mig sammen …


Hverdagen, Håndarbejde.

… og så fik jeg sat snor i fem røde pompon-nisser, hvor af den ene kan ses her …

2021/01/22/0101.jpg

… fem mørkerøde pompon-nisser, hvor af den ene kan ses her …

2021/01/22/0102.jpg

… to filt nissedrenge, hvor af den ene kan ses her …

2021/01/22/0103.jpg

… tre filt nissepiger, hvor af den ene kan ses her …

2021/01/22/0104.jpg

… seks flade grønne træ grantræer, hvor af det ene kan ses her …

2021/01/22/0105.jpg

… seks flade grønne træ grantræer, hvor af det ene kan ses her …

2021/01/22/0106.jpg

… seks flade grå træ rensdyr, hvor af det ene kan ses her …

2021/01/22/0107.jpg

… samt seks flade hvide træ stjerner, hvor af den ene kan ses her …

2021/01/22/0108.jpg

… så nu er alle 39 ting klar til at blive putte på plads i kasserne med juletræspynt.

Sankt Vincents dag


Hverdagen, Årets gang.

For 21 år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Sankt Vincents dag, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

I dag er det Sankt Vincents dag og ifølge legenden blev han født i Huesca nord for Saragossa i det nordøstlige Spanien, hvor han blev uddannet hos biskop Valerius af Saragossa, der senere selv viede ham til diakon.

Legenden fortæller end videre, at Sankt Vincent på grund af sin kristne tror blev udsat for de allermest frygtelige former for totur. For først blev han fængslet og imens han var taget til fange, nægtede man ham mad for at svække ham. Så blev han befalet til at ofre sig til de romerske guder, hvilket han selvfølgelig nægtede, hvorefter han blev bundet til et træ og stukket med lanser, hans arme samt ben blev trukket af led, og kødet på hans krop blev revet op med jernkroge. Derefter blev han lagt på en glødende jernrist og det fortælles, at imens han lå der, fik han gnedet salt ind i sårene, men på trods af alt dette fik man ham ikke til at opgive sin kristne tro.

Så derfor blev han slæbt tilbage til fangehulet, hvor han blev lagt på et leje af potteskår, der rev alle hans sår endnu mere op, men så skete der et mirakel, for et himmelsk lys strømmede ind i hans fangehul og hans leje blev forvandlet til en seng af velduftende blomster, hvorefter en engel kom og trøstede ham.

Sankt Vincents fangevogter blev omvendt fra den romerske tro til den kristne tro, da han så Sankt Vincent badet i lys, imens han talte med Gud, og byens kristne fik lov til at besøge Sankt Vincent. De sørgede for kærlig pleje af alle hans sår, men den frygtelige tortur og de forfærdelige sår, den havde medført, gjorde, at han efter kort tid døde.

Sankt Vincents lig blev kastet ud til de vilde dyr på markerne, men en ravn kom og jagede alle dyrene, der prøvede på at spise af hans lig, bort. Derefter prøvede man at kaste Sankt Vincents lig i havet med en kværnsten om halsen, men hans lig flød i land, inden hans bødler i deres båd nåede indtil stranden. Derfor fik de kristne lov for at begrave Sankt Vincent, hvilket ifølge legenden skete den 22. januar 304.

Ifølge folkeovertroen i det gamle danske bondesamfund så hvis Sankt Vincents dag bliver solfyldt, så vil vinteren meget snart være slut, så jeg håber, at vi får masser af solskin i løbet af i dag.

En kølig samt våd morgen


Hverdagen.

Da min Skat og jeg stod op, var udendørstemperaturen her i vores område af Roskilde plus cirka fem grader og i løbet af den sidste times tid er den nået at stige til plus cirka seks grader, så det vil være rigtigt dejligt, hvis den vil stige yderligere og gerne til et sted på den lune side af de ti grader.

Vinden er i løbet af den sidste lille times tid taget lidt til, så den nu blæser med syv meter i sekundet og regnen vælter ned over vores område af Roskilde, så i dag har vejrguderne altså tænkt sig at give os endnu en kold, overskyet samt også våd vinterdag.

Så er vi sørme …


Hverdagen, Årets gang.

… allerede nået til år 2021s 22. dag, femtende arbejdsdag samt fjerde fredag, så dermed er der forhåbentlig kun en arbejdsdag tilbage, før min Skat og jeg kan komme til at tage hul på årets fjerde hele weekend samt kun 46 arbejdsdage tilbage, før vi kan tage hul på årets ti dage lange påskeferie.