Dagsarkiv: tirsdag, 26. januar 2021, 8:36

Pakket ind


Hverdagen.

På søndag er det 21 år siden, min Skat og jeg mødtes allerførste gang, og det plejer jeg at mærker ved at give ham en lille gave eller to …

2021/01/26/0201.jpg

… da jeg så var i gang med at pakke ind, fik jeg også lige klaret indpakningen af årets tre Sankt Valentines-gaver til min Skat …

2021/01/26/0202.jpg

… samt årets påskegave til Nicolai …

2021/01/26/0203.jpg

… så Heidi kan få den med til ham næste gang vi ses.

Stadigvæk noget så frygtelig meget ked af det


Hverdagen.

Nu er det 37 uger samt tre døgn siden, min Skat og jeg fandt Poul halvt liggende og halvt siddende på en taburat i hans køkken og det eneste vi kunne gøre var at konstatere, at han var død.

Mit indre er stadigvæk et stort totalt kaos, da jeg både er fyldt helt op samt fuldstændigt tømt for følelser og jeg kan slet ikke finde mig selv, selv om jeg godt ved, at jeg findes et eller andet sted midt alt dette kaos.

Hvordan kan det være …


Hverdagen, Årets gang.

… at undertegnet, der jo ellers er kendt for at være i rigtigt god tid og nogle vil jo nok mene i vanvittig god tid med hensyn til løsningen af diverse opgaver som for eksempel stort set altid har nået at fremstille, købe samt klare indpakningen af stort set alle årets advents-, kalender- og julegaverne, længe før stort set alle andre endnu er bare nået at komme i tanke om, at de skal til at komme i gang med opgaven, aldrig når at overføre mærkedage, aftaler med mere fra det gamle års kalender til det nye års kalender …

2021/01/26/0101.jpg

… før vi er nået til et tidspunkt imellem midten af det nye års januar måned og slutningen af det nye års februar måned ?

Det ved jeg rent ud skrevet faktisk ikke, men nu kan jeg så glæde mig over, at jeg her til morgen endelig langt om længe fik taget mig så meget sammen, at jeg ikke alene gik i gang med opgaven, men at den rent faktisk nu også er blevet løst.

Så nu håber jeg, at jeg er lidt tidligere på den med hensyn til løsningen af denne opgave næste gang. For det kan da ikke passe, at jeg skal være så frygteligt langt bagud med den hvert år.

En kold samt våd morgen mere


Hverdagen.

Da min Skat og jeg stod op, var udendørstemperaturen her i vores område af Roskilde minus cirka en grad og i løbet af den sidste times tid er den nået at stige til plus cirka en grad, så det vil være rigtigt dejligt, hvis den vil stige yderligere og gerne til et sted på den lune side af de fem grader.

Vinden blæser forsat med to meter i sekundet og sneen daler blidt ned over vores område af Roskilde, så i dag har vejrguderne altså tænkt sig at give os endnu en kold, overskyet samt også våd vinterdag.

Det sner …


Hverdagen.

… og desværre er det med sådanne nogle modbydelige store hvide våde totter, der, fordi udendørstemperaturen er nul grader, ser ud til at blive liggende.

Manglende udendørstemperatur


Hverdagen.

Lige nu har vi igen slet ingen udendørstemperatur her i vores lille område af Roskilde eller rettere skrevet på nuværende tidspunkt af morgenen er der lige præcist nul grader udenfor og det er jo hverken plus eller minus, for rent faktisk er nul jo slet ingenting.