… hvor skyerne prøver på at holde sig tætte, Solen endnu ikke er stået op, udendørstemperaturen er minus cirka en grad og vinden blæser med seks meter i sekundet her i vores lille område af Roskilde, sidder min Skat foran sin computer og jeg prøver på at finde lidt indre ro ved at udvælge, pakke samt klippe billederne til indeværende uges frygtelig mange manglende blogindlæg, så jeg forhåbentlig meget snart kan komme i gang med at skrive dem.

I dag afspadsere min Skat syv og en halv time af alle de frygtelige mange timers overarbejde, der står på hans flexkonto, så derfor bliver vi i dag, hvor min Skat har en aftale med sin fysioterapeut, forkælet med en lige midt i ugen forkælende flexfridag, hvilket skal nydes mindst 100% fuldt ud.

Da min Skat og jeg stod op, var udendørstemperaturen her i vores område af Roskilde plus cirka en grad og i løbet af den sidste times tid er den nået at falde til minus cirka en grad, så nu behøver den altså ikke at falde yderligere, for det er allerede langt mere end koldt nok.

Vinden blæser forsat med seks meter i sekundet og et kedeligt mørkegråt nedbørstungt skydække ligger som en tung dyne over vores område af Roskilde, så i dag har vejrguderne altså tænkt sig at give os endnu en iskold, overskyet samt måske også våd vinterdag.

Lige nu har vi igen slet ingen udendørstemperatur her i vores lille område af Roskilde eller rettere skrevet på nuværende tidspunkt af morgenen er der lige præcist nul grader udenfor og det er jo hverken plus eller minus, for rent faktisk er nul jo slet ingenting.

… og desværre er det med sådanne nogle modbydelige store hvide våde totter, der, fordi udendørstemperaturen lige akkurat er en grad over frysepunktet, ser ud til at blive liggende.