For 21 år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om skolernes vinterferie, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

I dag starter årets udgave af skolernes vinterferie, der stort set altid falder i midten af februar måned i enten uge syv elle uge otte. Det vil sige at fra og med i dag samt til og med på søndag kan alle byens skolesøgende lige fra de helt små i børnehaveklasserne til de helt store på det afsluttede år på universitet med god samvittighed holde pause fra bøgerne samt studierne.

Langt de fleste kender nok den historiske baggrund for efterårsferien og næsten lige så mange vil nok med rette påstå: “At da jeg var barn, havde vi altså ikke vinterferie”, hvilket så nok også med meget stor sandsynlighed vil være rigtigt, for vinterferien er et relativ nyt fænomen, der ikke har meget mere end 30 år på bagen.

Den historiske baggrund for vinterferie er den, at i løbet af 1970erne begyndte flere og flere danske familier at tage på skiferie til de stejle fjelde i Norge og Sverige eller til de snedækkede alpetinder i Frankrig, Italien, Liechtenstein, Schweiz, Slovenien og Østrig.

Af hensyn til de mange rejselystende familier, men også for at minimere antallet af børn, der på grund af en skiferie skulle have fri i en uges tid lige midt i et skoleår, besluttede man, at det nok var mere smart at indføre en uges vinterferie i februar måned.

De danske familiers lyst til at rejse på skiferie var dog ikke den eneste grund til, at vinterferien blev indført, for efter julens hjemlige hygge var der nemlig tale om en meget lang og mørk tid uden en eneste fridag før til påsken, der jo falder den første søndag efter den første fuldmåne efter forårsjævndøgn.

Vinterferie var dog lang fra landsdækkende lige fra start af, for den begyndte så småt at gøre sin entre i starten af 1970erne, men det var først i slutningen af 1980erne, at flertallet af landet skoler holdt vinterferie og den blev først helt landsdækkende i slutningen af 1990erne.

Det forholder sig for øvrigt sådant, at skoleåret ikke er blevet en hel uge kortere, bare fordi man nu holder en uge vinterferie, for før vinterferien blev indført, havde man fem løse fridage spredt ud over hele skoleåret og de blev inddragt til fordel for en samlet ferieuge.

For 21 år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Sankt Peters dag – Peters stol – Pers varmestens dag – Pers kæp, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

I dag er det Sankt Peters dag – Peters stol – Pers varmestens dag – Pers kæp og dagen er officiel mindedag for apostlen samt paven Peter, der ifølge legenden den 22. februar omkring år 62 blev udnævnt som biskop i Antiochia. Da han jo dermed satte sig i bispestolen, bliver dagen derfor kaldt Peters Stol, men nogle steder bliver den kaldt for Peters Kat.

Sankt Peter har for øvrigt en helgendag mere i løbet af et kalender år nemlig Peters fængsels, der falder den 1. august.

Sankt Peter blev ifølge legende født i Betsaida i Galilæa nogenlunde samtidigt som Jesus blev født i Betlehem. Sankt Peters far hed Jonas og hans bror, der hed Andreas, har sin egne helgendag den 30. november.

Sankt Peters helgensymbol er en nøgle, da Jesus jo som bekendt overgav himlens nøgle til ham.

Der fortælles flere legender om Sankt Peter, der blev en folkekær apostel, discipel samt helgen, blandt andet om, hvordan han efter sin tid som biskop i Betsaida i Galilæa kom til Rom, hvor han blev romerrigets allerførst biskop samt at alle paver lige siden den dag har regnet sig selv for at være hans efterfølger i embedet som kirkeleder.

De steder rundt omkring i verden, hvor man stadigvæk fejrer Sankt Peters dag – Peters stol – Pers varmestens dag – Pers kæp, har festen udviklet sig til en ren taksigelsesfest for den kirkelig enhed og på den måde altså også den måde, hvorpå den romerske biskop altså paven løser sine opgaver samt kirkens apostolske fundament, men allerede før man indførste Sankt Peters dag – Peters stol – Pers varmestens dag – Pers kæp blev der i Rom afholdt en fest i tidsrummet fra og med den 13. februar samt til og med dem 22. februar til minde om alle de døde. Efter otte dage med sørgende over den afdøde mødtes alle vedkommens slægtninge på den niende dag til et fælles afsluttede måltid, hvor der skulle være sat en tom stol frem ved bordet til den afdøde.

I det gamle danske bondesamfund var Sankt Peters dag – Peters stol – Pers varmestens dag – Pers kæp en af årets helt store vejrvarselsdage og mange mener den dag i dag, at foråret indvarsels den 22. februar, for på den dag kaster Sankt Peter den store varme sten i vandet, hvilket betyder, at nu vil det tø lige så meget nedefra som det eventuelt vil fryse oppefra samt at stenbiderne denne dag slipper sit greb i stenene og dermed igen kan spises fra i dag af, men hvis Sankt Peter har skæg ( læs istapper ), så vil frosten varer ved i nogen tid mere.

I et gammelt nordisk udsagn hedder det sig, at for Peters Kat løfter vinteren sin hat samt at hvis frosten er borte og fuglene vælger deres mage, så vil Sankt Peter os våren inddrage.

I det gamle danske bondesamfund mente man også, at det vil blive et rigtigt godt høstår, hvis mulden på Sankt Peters dag – Peters stol – Pers varmestens dag – Pers kæp nu er så optøet, at man kan stikke en kæp i jorden, ligesom de også mente, at der på denne dag helst skal stå så meget vand i plovfugerne, at en hest kan drikke af det.

Der er for øvrigt endnu en god grund til at se lidt nærmere på vejret i dag, for i det gamle danske bondesamfund mente man, at sådant som vejret er på Sankt Peter altså Sankt Peters dag – Peters stol – Pers varmestens dag – Pers kæp, sådant vil det uden tvivl blive de efterfølgende fyrre dag.