For 21 år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Forårs Tamperdagen, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

Selv om Danmark i dag kalder sig for et kristen land, så må vi jo ikke glemme, at vi rent faktisk startede med at være katolske og ifølge den katolske kirke skal årets fire årstider indledelse med tre fastedage, hvilket skyldes, at ordet tamper er afledt af det latinske ord quatemper, der betyder kvartal samt at hver af årets fire årstid jo varer cirka et kvartal.

Der skal således fastes den første onsdag, fredag samt lørdag efter Askeonsdag, den første onsdag, fredag samt lørdag efter Pinsedag, den første onsdag, fredag samt lørdag efter Høst Korsmesse og den første onsdag, fredag samt lørdag efter Santa Lucia, hvilket man kan huske ved hjælp af dette lille vers …

Onsdag efter Aske vi tamperdag få,
Onsdag i pinseuge ligeså,
Onsdag efter Hellig Korsets fest,
Onsdag efter Lucia komme tamperdag vist.

Fra år 1542 afholdte man på samme måde ved indgangen til hver af de fire årstiders begyndelse en så kaldt tamperdag, på hvilket der afholdtes tamperret, og derfor prøvede man på, at få tamperdagene til at falde på faste datoer nemlig henholdsvis den 2. eller 16. marts, den 1. juni, den 21. september samt den 14. december, men de kom dog aldrig til at ligge 100% fast, da man holdt fast i den katolske kirkes afholdes af tamperdagene.

Tamperretten behandlede for øvrigt kun ægteskabelige sager og hvis en ung pige for eksempel kunne bevise, at hun var blevet tvunget til at trolove sig ganske mod sin vilje, kunne hun få tamperretten til at ophæve forbindelsen.

Tamperretten blev nedlagt i 1797, hvorefter alle former for ægteskabssager overgik til den civile ret.

Pudsigt nok så er der mig bekendt ikke nogen som helst former for varsler i forbindelse med forårs tamperdagen ud over at fra den retning vinden blæser på forårs tamperdagen vil vinden blæse det kommende kvartal, men hvis du har kendskab til en eller flere andre varsler, må du meget gerne dele den eller dem med mig.

For 21 år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Sankt Mathias dag, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

I dag er det Sankt Mathias dag og dagen er officiel mindedag for apostlen Mathias, som man rent faktisk ikke ved ret meget om ud over at han var den af Jesus apostle, der blev valgt som erstatning for Judas Iskariot, der jo som bekendt forrådte Jesus.

Ifølge legenden led Sankt Mathias martyrdøden ved halshugning med en økse og derfor blev en økse senere hans helgentegn.

Der er for øvrigt det pudsige ved Sankt Mathias dag, at i skudår falder den den 25. februar, da den 24. februar jo i skudår er Skuddagen og egentlig er det vel meget passende, at han som en ekstra apostel samt discipel fik tildelt skuddagen som sin helgendag ?

I det gamle danske bondesamfund havde man flere vejrremser til Sankt Mathias dag, en af dem sagde: “Mathias bryde is, men finder han ikke is, så lægger han is“, det vil sige, at det helst skal være koldt op til den 24. februar, for ellers får vi en ny periode med kulde. En anden sagde: “Selv om vinteren har været hård, får vi helt sikker tø efter Sankt Mathias“, en tredje sagde: “Efter Sankt Mathias går en klog ræv ikke over is, for nu går det mod tø“, en fjerde sagde: “Dugger det før eller på denne dag, er det ude med vinteren” og en femte samt “sikker” sagde: “Vejret på Sankt Mathias dag holder de næste fyrretyve døgn“.

End videre så skal rågerne allerhelst vende tilbage til Danmark på Sankt Mathias dag, for så bliver det et rigtigt godt vækstår.