Dagsarkiv: søndag, 28. februar 2021, 14:15

Lige om lidt …


Hverdagen.

… kører min Skat og jeg kasserne med de lysende figurer …

2021/02/28/0801.jpg

… ud til Shurgard, så de kan stå i det ene af vores tre lejet rum i de næste cirka ni måneders tid, hvor vi så først har altankasser og bagefter urtepotter med diverse plantepusser stående på altanens lange hylde.

Ugens syvende solopgang …


Hverdagen, Solens opture.

… februar måned 28., indeværende års 59. og vinterens 90. samt allersidste af slagsen over Holbækmotorvejen forsvandt bag et kedeligt mørkegråt nedbørs- tungt skydække, der forhåbentlig formår at holde sig tæt hele dagen.

Stadigvæk noget så frygtelig meget ked af det


Hverdagen.

Nu er det 42 uger samt et døgn siden, min Skat og jeg fandt Poul halvt liggende og halvt siddende på en taburat i hans køkken og det eneste vi kunne gøre var at konstatere, at han var død.

Mit indre er stadigvæk et stort totalt kaos, da jeg både er fyldt helt op samt fuldstændigt tømt for følelser og jeg kan slet ikke finde mig selv, selv om jeg godt ved, at jeg findes et eller andet sted midt alt dette kaos.

Med zoom


Hverdagen, Solens opture.

Da jeg fotograferede dagens allerførste solstråler over Holbækmotorvejen, legede jeg lidt med Lille Nikons zoomfunktion, hvilket gav dette resultat af dagens meget tidlige morgengry over Holbækmotorvejen klokken lige præcist 7:13 …

2021/02/28/0501.jpg

… det overfor viste billede blev fotograferet via badeværelsets åbne vindue og der blev zoomet cirka 25% af det mulige.