Månedsarkiv: februar 2021

Denne vinters allersidste dag


Hverdagen, Årets gang.

I dag er det søndag den 28. februar 2021 og dermed er vi så nået til den så absolute allersidste dag i februar måned 2021 samt hvad der i hvert fald ifølge kalenderen vil være den så absolute allersidste dag i denne vinter, men jeg har godt nok min tvivl med hensyn til, om foråret nu også sådant for alvor kommer til at starte i morgen, for selv om udendørstemperaturen lige nu er plus cirka tre grader og himlen er næsten hel stjerneklar her i mit lille område af Roskilde, så ved jeg desværre af bitter erfaring, at det sangens kan blive frostvejr igen både i marts og april måned, lige som de begge to også kan komme til at byde på masser af sne, slud og regn.

Lige før sengetid


Hverdagen.

Årets niende lørdag samt dermed også den femtende fridag efter vores elve dage lange kombineret jule- og nytårsferie er så småt ved at synge på sit allersidste vers, Solen er gået ned, Månen er stået op, min Skat sidder foran sin computer og jeg vil lige prøve på at skrive lidt om, hvad vi har nået i løbet af denne lørdag, før vi begge to så småt går i gang med at gøre klar til at gå i seng.

Morgenen blev brugt på en god kombination af hygge samt klaring af diverse små praktiske opgaver, før vi ved 8:15 tiden tog os sammen til at køre til Svoger- slev, hvor vi handlede ind hos Svogerslev Bageri, Meny, hvor vi blandt andet købte en and, og Netto. På hjemvejen handlende vi ind hos Netto og Lidl på Holbæk- vej samt Aldi på Søndre Ringvej og da vi kom hjem, startede vi med at aflevere alle de varer, vi havde købt med for vores under-underboer, før vi hjælpes ad med at putte alle de nyindkøbte varer helt rigtigt på plads.

Dertil kommer, at vi har nået at høre “Fonk ! Det er lørdag“, min Skat har blandt andet nået at løbe fem kilometer, komme et lille bitte stykke videre med den ene af de tre igangværende store oprydningsopgaver, installere diverse programmer på sin nye computer samt downloade en masse podcasts fra dr.dk og jeg har blandt andet nået at skrive diverse små blogindlæg, skrive og besvare diverse små e-mails, putte dagrenovation og papir i de relevante containere, tale i mobiltelefon med Jens-Erik i cirka 50 minutters tid og med Wivi i cirka ti minutters tid samt rydde til side, vaske op, tørre af og stille på plads efter vores morgenmad, frokost samt forkælelse.

Imens min Skat tilberedte vores aftensmad, nåede jeg at dække spisebordet og da vi havde nydt aftenens menu, aflivede vi i fællesskab den medfølgende opvask, før min Skat satte sig foran sin computer og jeg satte mig foran min computer.

Nu vil jeg slukke min computer samt bagefter sætte mig rigtigt godt til rette ved siden af min Skat i den ene af vores to sofaer, for jeg kan sangens klemme hans ribben, imens han ser fjernsyn og jeg hækler på det igangværende projekt.

Aftenens menu …


Hverdagen, Mad.

2021/02/27/5701.jpg

… kogt blomkål, der er pyntet med lidt friskkværnet peber, kogte kartofler, stegt medister, der er pyntet med lidt ketchup, samt nogle skiver rugbrød.

Med zoom


Hverdagen, Månens opture.

Da jeg fotograferede ugens sjette måneopgang over Astersvej, legede jeg lidt med Lille Nikons zoomfunktion, hvilket gav dette resultat af dagens måneopgang over Astersvej klokken lige præcist 18:22 …

2021/02/27/5401.jpg

… det overfor viste billede blev fotograferet via badeværelsets åbne vindue og der blev zoomet cirka 25% af det mulige.