Dagsarkiv: mandag, 26. april 2021, 5:30

En kold samt våd morgen


Hverdagen.

Da min Skat og jeg stod op, var udendørstemperaturen her i vores område af Roskilde minus cirka en grad og i løbet af den sidste times tid er den nået at stige til plus cirka en grad, så det vil være rigtigt dejligt, hvis den vil stige yderligere og gerne til et sted på den lune side af de femten grader.

Vinden blæser forsat med to meter i sekundet og sneen falder blidt ned over vores område af Roskilde, så i dag har vejrguderne altså tænkt sig at give os endnu en kold, overskyet samt også våd forårsdag.

Smut …


Hverdagen, Årets gang.

… og så var årets syttende hele weekend desværre allerede brugt helt op samt vel overstået og det er atter blevet hverdag igen med alt hvad det nu indebærer af diverse forskellige former for arbejdsopgaver til både min Skat og mig.

Manglende udendørstemperatur


Hverdagen.

Lige nu har vi igen slet ingen udendørstemperatur her i vores lille område af Roskilde eller rettere skrevet på nuværende tidspunkt af morgenen er der lige præcist nul grader udenfor og det er jo hverken plus eller minus, for rent faktisk er nul jo slet ingenting.

Det sner …


Hverdagen.

… og desværre er det igen med sådanne nogle modbydelige store hvide våde totter, der, fordi udendørstemperaturen er lige omkring frysepunktet, ser ud til at blive liggende.

🙁

Kære Vejrguder.
Vil I venligst lige prøve at se i jeres kalender, det er i dag den 26. april 2021, så vinteren sluttede altså officielt for 47 døgns tid siden og derfor skal I ikke fremstille mere kulde samt sne på denne side af årets efterårsjævndøgn, men derimod skal I lade Solen skinne fra en høj klar blå helt skyfri himmel, så alt det kønne grønne kan komme til at spire og gro.

Man ved, at det er mandag …


Hverdagen.

… når man hele natten har været vågen, så man har kunnet se på clockradioens display samt konstatere, at nu er der seks, fem, fire, tre, to og en times tid til, jeg skal op, og når clockradioen så går i gang, er man lige faldet i rigtigt dyb søvn samt sover virkeligt godt.