… hvor Solen skinner fra en høj klar blå næsten hel skyfri himmel, udendørstemperaturen er plus cirka nitten grader og vinden blæser med fem meter i sekundet her i vores lille område af Roskilde, knokler min elskede Skat på sit arbejde, hænger dagens første maskinfuld nyvasket tøj til tørre på vingetørrestativet ude på altanen, er vaskemaskinen i gang med dagens anden vask og jeg prøver på at finde lidt indre ro ved at udvælge, pakke samt klippe billederne til indeværende uges frygtelige mange manglende blogindlæg, så jeg forhåbentlig meget snart kan komme i gang med at skrive dem.

Nu er det et år, fem uger samt fire døgn siden, min Skat og jeg fandt Poul halvt liggende og halvt siddende på en taburat i hans køkken og det eneste vi kunne gøre var at konstatere, at han var død.

Mit indre er stadigvæk et stort totalt kaos, da jeg både er fyldt helt op samt fuldstændigt tømt for følelser og jeg kan slet ikke finde mig selv, selv om jeg godt ved, at jeg findes et eller andet sted midt alt dette kaos.

Da min Skat og jeg stod op, var udendørstemperaturen her i vores område af Roskilde plus cirka tretten grader og i løbet af den sidste times tid er den nået at stige til plus cirka fjorten grader, så det vil være rigtigt dejligt, hvis den vil stige yderligere og gerne til et sted på den lune side af de tyve grader.

Vinden blæser forsat med fire meter i sekundet og den opgående Sol skinner fra en høj klar blå delvis skyfri himmel, så i dag har vejrguderne forhåbentlig tænkt sig at give os en lun samt solrig sommerdag.