Dagsarkiv: torsdag, 24. juni 2021, 13:30

Stadigvæk noget så frygtelig meget ked af det


Hverdagen.

Nu er det et år, seks uger samt fire døgn siden, min Skat og jeg fandt Poul halvt liggende og halvt siddende på en taburat i hans køkken og det eneste vi kunne gøre var at konstatere, at han var død.

Mit indre er stadigvæk et stort totalt kaos, da jeg både er fyldt helt op samt fuldstændigt tømt for følelser og jeg kan slet ikke finde mig selv, selv om jeg godt ved, at jeg findes et eller andet sted midt alt dette kaos.

Det er sundt at sove med åbent vindue ?


Hverdagen.

Her til morgen vågnede min Skat og jeg igen med hovedpine samt kvalme, hvilket skyldes den “dejlige” duft af røg fra de mange bål med haveaffald, der blev afbrændt omkring vores bebyggelse i går aftes samt i nat.

Stanken er godt nok ikke lige så stræk som da Solum fra lørdag den 19. september 2020 i samtlige af døgnet 24 timer i over ti uger afbrændte en stor bunke med haveaffald, men den er der og den er ikke til at tage fejl af.

Og så er det, at jeg gerne vil have at vide, hvordan man i år 2021 på nogen som helst måde stadigvæk kan forsvarer det enormt store helt unødvendige udslip af CO2 samt diverse miljø- og sundhedsskadelige partikler på grund af en tåbelig importeret tradition, der skyldes en mindst lige så tåbelig importeret religion ?

Det er i allerhøjeste grad på tide, at bålafbrændingen til Sankt Hans lige som affyringen af fyrværkeri til nytår af hensyn til miljøet og vores allesammens helbred bliver afskaffet så hurtigt som over hovedet taget muligt og hellere i dag end i morgen !

Lige midt imellem


Hverdagen, Årets gang.

Det er Sankt Hans dag i dag og der er helt sikkert nogen, der skal sove ud efter afbrændingen af midsommerbålene i går aftes.

Jeg håber ikke, at alt for mange små dyr samt fugle er omkommet i bålenes grådige flammer i går aftes, for det er godt nok rigtigt synd, at små forsvarsløse dyr og fugle skal lade livet på denne grufulde samt fuldstændige meningsløse miljøskadelige måde på grund at nogle tåbelige og ubetænkelige menneskers dumheder.

Det er også den 24. juni i dag, hvilket vil sige, at det er lige præcist et halvt år tids altså 182 dage siden, det var juleaften, og at der er lige præcist et halvt års tid altså 183 dage til, det igen er juleaften.

Så det er ved at være på høje tid med hensyn til så småt at komme i gang med diverse forberedelser med hensyn til afholdelsen af juleaften i år, med mindre man altså lige frem elsker at jage og stresse rundt i de allersidste dage eller på den absolutte allersidste dag før juleaften.

Noget jeg bestemt ikke selv gide at spilde mit alt for korte liv og min alt for kostbare tid på. For hvorfor dog jage og stresse rundt i allersidste øjeblik, når man kan klare det hele på en langt mere afslappet og betydelig hyggeligere måde, bare man sørger for af begynde i nogenlunde god tid ?

En lun samt overskyet morgen


Hverdagen.

Da min Skat og jeg stod op, var udendørstemperaturen her i vores område af Roskilde plus cirka tolv grader og i løbet af den sidste times tid er den nået at stige til plus cirka tretten grader, så det vil være rigtigt dejligt, hvis den vil stige yderligere og gerne til et sted på den lune side af de tyve grader.

Vinden blæser forsat med kun en meter i sekundet og et kedeligt mørkegråt nedbørstungt skydække ligger som en tung dyne over vores område af Roskilde, så i dag har vejrguderne altså tænkt sig at give os endnu en kølig overskyet samt måske også våd sommerdag.

Med zoom


Hverdagen, Solens opture.

Da jeg fotograferede ugens fjerde solopgang over Astersvej, legede jeg lidt med Lille Nikons zoomfunktion, hvilket gav dette resultat af dagens morgengry over Astersvej klokken lige præcist 5:08 …

2021/06/24/0701.jpg

… det overfor viste billede blev fotograferet via badeværelsets åbne vindue og der blev zoomet cirka 25% af det mulige.