Da jeg fotograferede ugens fjerde solnedgang over Køgevej, legede jeg lidt med Lille Nikons zoomfunktion, hvilket gav dette resultat af dagens skumring over Køgevej klokken lige præcist 21:20 …
… det overfor viste billede blev fotograferet via altanens åbne vinduer og der blev zoomet cirka 25% af det mulige.
… årets 196., sommerens 45. og juli måneds femtende af slagsen over Køgevej klokken lige præcist 21:20 …
… da Lille Nikon og jeg oplevede, nød samt fotograferede den via altanens åbne vinduer.
… årets 196., sommerens 45. og juli måneds femtende af slagsen over Køgevej klokken lige præcist 21:20 …
… da Lille Nikon og jeg oplevede, nød samt fotograferede den via altanens åbne vinduer.
Årets 28. torsdag samt dermed også den 38. hverdag efter vores tre dage lange pinseferie er så småt ved at synge på sit allersidste vers, Solen er ved at gå ned, Månen er stået op, min elskede Skat sidder foran sin computer og jeg vil lige prøve på at skrive lidt om, hvad vi har nået i løbet af denne torsdag, før vi begge to så småt går i gang med at gøre klar til at gå i seng.
I dag var min Skat på arbejdet i 8:15 timer og da han kom hjem, løb han tolv kilometer, før han tog frokost samt satte sig foran sin computer.
For mit vedkommen har det været en hel almindelig gennemsnits torsdag, hvor jeg blandt andet har nået at skrive diverse små blogindlæg, skrive og besvare diverse små e-mails, klare indpakningen af to små gaver, vaske og stryge en maskinfuld altså 38 stykker tøj, der bagefter kom på plads i diverse skabe og skuffer, blive færdig med den igangværende bog, tale i mobiltelefon med Wivi i cirka et kvarters tid, vande alle plantepusserne ud på altanen samt nippe visne blade og blomster af dem samt rydde til side, vaske op, tørre af og stille på plads efter vores morgenmad samt frokost.
Da jeg lige siden jeg stod op i morges har “hygget” mig med et tiltagende migræneanfald, endte det med, at jeg ikke kom ud at løbe samt at jeg blev nødt til at sove det meste af eftermiddagen.
Imens min Skat tilberedte vores aftensmad, nåede jeg at dække spisebordet og da vi havde nydt aftenens menu, aflivede vi i fællesskab den medfølgende opvask, før min Skat satte sig foran sin computer og jeg satte mig foran min computer.
Nu vil jeg slukke min computer samt bagefter sætte mig rigtigt godt til rette ved siden af min Skat i den ene af vores to sofaer, for jeg kan sangens klemme hans ribben, imens han ser fjernsyn og jeg hækler på det igangværende projekt.
… blev en delvis genudsendelse fra i går, i forgårs og i søndags…
… små halveret ovnbagte kartofler, der er pyntet med lidt friskkværnet salt, frikadeller ala Peter med blandt andet knust stegt bacon, knust chili, knust hvidløg, fint revet løg og fint revet rødløg, der er pyntet med lidt ketchup, samt nogle skiver rugbrød.
… hvor Solen skinner fra en høj klar blå hel skyfri himmel, udendørstemperaturen er plus cirka 27 grader og vinden blæser med to meter i sekundet her i vores område af Roskilde, er min elskede Skat …
… ved at strække ud efter dagens to løbeture, der endte med at blive på tolv kilometer.
Bonusinformation …
Billedet blev fotograferet via det åbne køkkenvindue.
… hvor Solen skinner fra en høj klar blå hel skyfri himmel, udendørstemperaturen er plus cirka 27 grader og vinden blæser med tre meter i sekundet her i vores område af Roskilde, prøver min elskede Skat, hvor langt han kan løbe, før han igen får ondt i sin højre lyske og jeg ærgrer mig over, at jeg ikke er i stand til at løbe, da jeg stadigvæk “hygger” mig med det migræneanfald, der startede, før jeg stod op i morges.
… to skriver sønderjyskrugbrød med et meget tyndt lag smør samt ærter.
… at jeg i går og indtil videre i dag ikke har nået at foretage mig noget som helst andet end lige præcist det så absolut allermest nødvendige, når det drejer sin om praktiske samt huslige opgaver, men så har jeg til gengæld nået at hygge mig med at læse Helene Turstens krimi “Sandgrav” …
… jeg købte i torsdags og nogle gange skal der altså også være tid til at hygge sig med en god samt spændende læseoplevelse.
Nu er det et år, ni uger samt fire døgn siden, min Skat og jeg fandt Poul halvt liggende og halvt siddende på en taburat i hans køkken og det eneste vi kunne gøre var at konstatere, at han var død.
Mit indre er stadigvæk et stort totalt kaos, da jeg både er fyldt helt op samt fuldstændigt tømt for følelser og jeg kan slet ikke finde mig selv, selv om jeg godt ved, at jeg findes et eller andet sted midt alt dette kaos.