… for traditionen tro, så igen i denne uge nu hvor vi endeligt langt om længe er nået til det tidspunkt sidste på eftermiddagen / først på aftenen fredag, hvor min elskede Skat og jeg har taget hul på denne uges noget så frygteligt efterlyste weekend, så er vi begge to igen så trætte, at ingen af os egenligt har hverken fysisk eller psykisk overskud til at gøre noget eller været noget for hinanden.

Så er min Skat og jeg lige blevet færdige med at tømme de fem store papkasser fra Tyskland og vi har set alle de 19 Really Useful bokse igennem samt anbragt dem i vores garage …

… så må vi se, hvornår resten af dem bliver leveret.

Så har DHL lige leveret nogle af de 33 Really Useful Bokse, min elskede Skat bestilte i tirsdags, så de er godt nok blevet leveret meget hurtigt, så lige nu står der fem “små” fyldte papkasser …

… i vores garage, der venter på at blive pakket ud, og så må vi se, hvornår resten af dem bliver leveret.

… og så fik jeg klaret indpakningen af årets fire små lørdag-i-advent-gaver …

… næste års fastelavnsgave …

… samt næste års to påskegaver …

… til Wivi, så hun kan få dem næste gang vi ses.

… hvor andre på en måde har sat dagsorden med hensyn til hvad min dag skal bruges til.

For på et eller andet tidspunkt i løbet af dagen vil DHL aflevere de 33 klare Really Useful plastikbokse, min Skat og jeg bestilte i tirsdags.

Nu er det et år, fjorten uger samt fem døgn siden, min Skat og jeg fandt Poul halvt liggende og halvt siddende på en taburat i hans køkken og det eneste vi kunne gøre var at konstatere, at han var død.

Mit indre er stadigvæk et stort totalt kaos, da jeg både er fyldt helt op samt fuldstændigt tømt for følelser og jeg kan slet ikke finde mig selv, selv om jeg godt ved, at jeg findes et eller andet sted midt alt dette kaos.