Dagsarkiv: tirsdag, 21. september 2021, 6:42

Sankt Matthæus dag


Hverdagen, Årets gang.

For 21 år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Sankt Matthæus dag, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

I dag er det Sankt Matthæus dag og dagen er officiel mindedag for Sankt Matthæus. Rent faktisk ved man ved ikke ret meget om ham ud over, at han oprindeligt var tolder og at han efter Jesus opfordring blev en af hans tolv disciple samt at han også er en af de fire evangelister.

Ifølge en legende led Sankt Matthæus martyrdøden i Etiopien og ifølge en anden legende døde han i Persien, men hvilken af dem, der er den rigtige, eller om han døde på en hel tredje måde, har jeg via mine kilder ikke kunnet finde ud af.

Ifølge folkeovertroen i det gamle danske bondesamfund skal vejret helst skal være fint på Sankt Matthæus dag, da det betyder, at frugthøsten det efterfølgende år vil blive speciel god.

En kold samt delvis overskyet morgen


Hverdagen.

Da min Skat og jeg stod op, var udendørstemperaturen her i vores område af Roskilde plus cirka seks grader og i løbet af den sidste times tid er den nået at falde til plus cirka fem grader, så nu behøver den altså ikke at falde yderligere, for det er allerede langt mere end koldt nok.

Vinden blæser forsat med kun en meter i sekundet og flere samt flere skyer er ved at samle sig på himlen over vores område af Roskilde, så i dag har vejrguderne altså tænkt sig at give os endnu en kedelig, kølig, solfattig samt måske også våd sensommerdag.