Månedsarkiv: september 2021

Med zoom


Hverdagen, Solens opture.

Da jeg fotograferede dagens allerførste solstråler over Astersvej, legede jeg lidt med Lille Nikons zoomfunktion, hvilket gav dette resultat af dagens meget tidlige morgengry over Astersvej klokken lige præcist 7:32 …

2021/09/29/0301.jpg

… det overfor viste billede blev fotograferet via badeværelsets åbne vindue og der blev zoomet cirka 25% af det mulige.

Stadigvæk noget så frygtelig meget ked af det


Hverdagen.

Nu er det et år, tyve uger samt tre døgn siden, min Skat og jeg fandt Poul halvt liggende og halvt siddende på en taburat i hans køkken og det eneste vi kunne gøre var at konstatere, at han var død.

Mit indre er stadigvæk et stort totalt kaos, da jeg både er fyldt helt op samt fuldstændigt tømt for følelser og jeg kan slet ikke finde mig selv, selv om jeg godt ved, at jeg findes et eller andet sted midt alt dette kaos.

Mikkelsdag


Hverdagen, Årets gang.

For 21 år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Mikkelsdag, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

I dag er det Mikkelsdag og dagen er officiel mindedag for Sankt Michael, der egentlig ikke er en helgen, men derimod er en af de tre bibelske ærkeengle, hvoraf de to andre er henholdsvis Gabriel og Rafael.

Ifølge “Johannes Åbenbaring” nedkæmpede Michael djævlen, der var forklædt som en drage, ved at kaste den ned på jorden.

Ligeledes ifølge legenden så viste Michael sig over Hadrian søjlen i Rom, da der var ubrudt pest i byen og da pesten var overstået, blev der bygget en kirke, der blev kaldt for Engelsborg, til ære for Michael.

Sankt Michaels dag blev fejret som helligdag indtil 1770, men da alle disse legender ikke passede ind i reformations tidens lærdom og da navnet Sankt Michael lød alt for katolsk, så blev dagen omdøbt til Alle Engles Dag, hvilket dog aldrig rigtigt slog igennem, da befolkningen holdt fast i Mikkelsdag.

I middelalderen mente man, at ærkeenglen Michael på dommedag vil veje alle sjælene på sin vægt for at se, om det gode eller det onde er i overvægt. Er man så uheldig, at vægten går til den forkerte side, kan man dog håbe på, at Sankt Michael vil presse vægtstangen til den rigtige side og her kan ens gaver til kirken jo nok hjælpe en.

I det gamle danske bondesamfund sluttede sommeren officielt på Mikkelsdag og derfor kunne man fra Mikkelsdag igen tillade sig at tænde lys indendørs, hvilket man jo ikke havde gjort siden Vor Frue dag – Maria Bebudelses dag, da tranen bar lys til senge, men nu hvor den lyse del af dagen igen var blevet en hel del kortere, blev rokkerne hentet frem fra loftet, for nu skulle man i gang med det indendørs aftenarbejde.

Her skal vi jo så lige huske på, at i det gamle danske bondesamfund fremstillede man selv stort set alt på gårdene altså lige fra beklædning over madvarer til værktøj, da penge ikke var noget, man sådant havde imellem hænderne og slet ikke til indkøb af daglige fornødenheder. Dertil kommer, at butikker, der sælger forskellige færdigt fremstillede varer, første for alvor begyndte af dukke op i byerne i løbet af 1700tallet, så hvis der var noget, bønderne ikke selv kunne fremstille, måtte de henvende sig til en af de lokale håndværkere og der bestille den eller de ting, det drejede sig om. Bønderne behøvede dog ikke at betale håndværkene med rede penge, men derimod kunne de som oftes yde naturalier for det udførte arbejde.

Som allerrede omtalte så fandt man rokkene frem omkring Mikkelsdag og de allerførste former for indendørsarbejde, man gik i gang med, var kartning af uld samt spinding af garn, for nu var det nemlig blevet tid til årets anden klipning af fårene og ifølge en god gammel sædvane skulle det allerhelste ske på Sankt Michaels dag, da Mikkelsdagsuld er bedst.

I middelalderen blev der i Norden på Mikkelsdag afholdt kirkefester, der havde karakter af takkefester for høsten, samt høstgilder i landsbyerne. Til disse høstgilder blev alle, der havde været med til at bringe årets kornhøst i hus, inviteret og de fattige fik mikkelskorn altså en portion korn. Årets allersidst bundne neg, der blev kaldt for høstkællingen, samt den pige, der havde bundet det, fik hæderspladsen ved bordet og når der efterfølgende blev spillet op til dans, måtte den omtalte pige mange steder træde den første vals sammen med det pyntede neg, hvilket sikkert har været en rest af et gammelt hedens frugtbarhedsritual.

På de større gårde på Lolland bagte man i det gamle danske bondesamfunds tid mikmoskager eller mikkelsmessekager, der var store runde brød, der kunne veje op til et par kilo. Disse brød blev bagt af hvede- eller sigtemel og der blev rørt masser af dejlige sager i dejen. Alle, der havde hjulpet til med at bringe årets høst i hus, fik en af disse mikmoskager.

Til Mikkelsdagsgilderne blev der på de større gårde på Lolland serveret mikkelsdagssuppe, der også blev kaldt for trillebollesuppe. Denne suppe var en god kraftig oksekødsuppe med tre forskellige slags boller og trillebollerne var tilbedret med franskbrødsdej som grundsubstans.

Som allerede omtalte så ifølge folkeovertroen i det gamle danske bondesamfund slutter sommeren på Mikkelsdag og derfor er der ikke noget underligt i, at samtlige af dagens varsle handler om den kommende vinters vejr.

Der kan jo godt være frost i luften i slutningen af september måned og ifølge et af vejrvarslerne, så i lige så lang tid det fryser før Mikkelsdag, i lige så lang tid vil det fryser efter Valborgs dag altså den 1. maj og ifølge et andet vejrvarsel, så er nætterne før Mikkelsdag klare, bliver vinteren streng, så tag dig i vare samt lige så dybt Solen skinner i vandet på Mikkelsdag, lige så tyk bliver isen i den kommende vinter.

Det skal allerhelst være så tæt på vindstille som over hovedet taget muligt på Mikkelsdag, for hvis en tot fåreuld, der bliver lagt på en trappesten kan blæse bort, så varsler det en streng vinter med mangel på fordre til dyrene samt menneskerne og hvis det tordner på Mikkelsdag, så får vi meget stærke efterårsstorme.

Ligeledes ifølge folkeovertroen i det gamle danske bondesamfund, så hvis man vil bevare sit gode helbred igennem hele vinteren, så skal man drikke et glas mjød på fastende hjerte om morgen Mikkelsdag.

For øvrigt så var Mikkelsdag tidligere skæringspunkt for finansåret samt termin for afdrag på gæld.

En kold samt stjerneklar morgen


Hverdagen.

Da min Skat og jeg stod op, var udendørstemperaturen her i vores område af Roskilde plus cirka syv grader og i løbet af den sidste times tid er den nået at stige til plus cirka otte grader, så det vil være rigtigt dejligt, hvis den vil stige yderligere og gerne til et sted på den lune side af de tyve grader.

Vinden blæser forsat med to meter i sekundet og himlen over vores område af Roskilde er hel stjerneklar, så i dag har vejrguderne forhåbentlig tænkt sig at give os en lun samt solrig sensommerdag.

Runde turkisblå hæklede minigaveposer


Garn, Hverdagen, Håndarbejde.

Imens min Skat så et eller andet på fjernsynet, nåede jeg at hækle to runde turkisblå minigaveposer, hvoraf den ene kan ses her …

2021/09/28/1201.jpg

… der er endnu en gang tale om mit 100% eget design, for det er mig, der har fået ideen og det er mig, der har skrevet opskriften, de er hæklet efter, og jeg har brugt 12 gram turkisblåt ( farvenummer 34 ) Rainbow 8/4 ( 100% bomuld ) med en løbelængde på cirka 170 meter per 50 gram samt min altid trofaste Perle Inox hæklenåle nummer 2,0 og 2,5.

Lige før sengetid


Hverdagen.

Årets 39. tirsdag samt dermed også den 37. hverdag efter vores 23 dage lange sommerferie er så småt ved at synge på sit allersidste vers, Solen er gået ned, Månen er stået op, min elskede Skat sidder foran sin computer og jeg vil lige prøve på at skrive lidt om, hvad vi har nået i løbet af denne tirsdag, før vi begge to så småt går i gang med at gøre klar til at gå i seng.

I dag var min Skat på arbejdet i 7:45 timer, bagefter var han til sin helt normale tirsdagstræning og da han kom hjem, tog han frokost, før han satte sig foran sin computer.

For mit vedkommen har det været en hel almindelig gennemsnits tirsdag, hvor jeg blandt andet har nået at skrive diverse små blogindlæg, skrive og besvare diverse små e-mails, vaske og stryge en maskinfuld altså 16 stykker tøj, der bagefter kom på plads i diverse skabe og skuffer, gå en runde på Ro´s Torv og handle ind hos Flying Tiger Copenhagen, hvor jeg købte lidt nyt til hjemmet, Føtex samt Søstrene Grenes, hvor jeg foretog årets 68. ups, handle ind hos Danmission, Igen, hvor jeg blandt andet købte en skildpadde, Lidl og Netto, hvor jeg foretog årets 69. ups, på Københavnsvej, putte alle de nyindkøbte varer helt rigtigt på plads, tale i mobiltelefon med Heidi i cirka fem kvarters tid, med Lisbeth i cirka 50 minutters tid og med Wivi i cirka tyve minutters tid samt rydde til side, vaske op, tørre af og stille på plads efter vores morgenmad samt frokost.

Dertil kommer, at jeg har fået klaret diverse små og mindre praktiske oprydningsopgaver af den slags, ingen bemærker, når man når dem, og alle bemærker, når man ikke når dem.

Da vi havde nydt aftenens menu, aflivede vi i fællesskab den medfølgende opvask, før min Skat satte sig foran sin computer og jeg satte mig foran min computer.

Nu vil jeg slukke min computer samt bagefter sætte mig rigtigt godt til rette ved siden af min Skat i den ene af vores to sofaer, for jeg kan sangens klemme hans ribben, imens han ser fjernsyn og jeg hækler på det igangværende projekt.

Aftenens menu …


Hverdagen, Mad.

… blev til to meget forskellige retter, for min Skat fik resten fra i lørdags

2021/09/28/1101.jpg

… luksus udgaven af hurtigt pande ala Peter ( hakket oksekød med maximalt 12% fedt, der er brunet på en stegepande sammen med bacon, der er klippet i små tern, fintsnittet rød peberfrugt samt kartoffel- og løgtern ) samt nogle skiver rugbrød og jeg fik …

2021/09/28/1102.jpg

… to skiver sønderjyskrugbrød med et meget tyndt lag smør samt sardiner i tomat, der er pyntet med lidt friskklippet karse.