Nu er det et år samt 48 uger siden, min Skat og jeg fandt Poul halvt liggende og halvt siddende på en taburat i hans køkken og det eneste vi kunne gøre var at konstatere, at han var død.

Mit indre er stadigvæk et stort totalt kaos, da jeg både er fyldt helt op samt fuldstændigt tømt for følelser og jeg kan slet ikke finde mig selv, selv om jeg godt ved, at jeg findes et eller andet sted midt alt dette kaos.

… at når det nu allerede er over 23 måneder siden, Poul døde, at jeg så stadigvæk ikke har taget eller kan tage mig sammen til at slette hans telefonnumre i min mobiltelefons telefonbog ?

For inderste inde ved jeg jo udemærket godt, at jeg aldrig nogensinde mere kommer til at ringe til ham eller sende en mms eller sms til ham.

For 22 år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den meget lange artikel om påsken, jeg her vil bringe det andet lille udklip fra og i dag handler det selvfølgeligt om Palmesøndag …

Det er Palmesøndag, der indleder hele påsken. I Evangeliet fortælles om Jesus indtog i Jerusalem, hvor han blev modtaget med både glædesråb og viften med palmegrene og der blev lagt afbrækkede palmegrene på jorden foran hans fødder, så han kunne gå på disse palmeblade samt palmegrene og ikke på jorden. Det er derfor, at den første søndag i påsken hedder Palmesøndag.

Ifølge folkeovertroen i det gamle danske bondesamfund, så hvis det regner på Palmesøndag, varsler det en dårlig høst, hvorimod hvis det er klart vejr med solskin på Palmesøndag, så varsler det et frugtbart år.