Nu er det et år, 48 uger samt et døgn siden, rustvognen kørte med Poul og jeg er stadigvæk så ufattelig ked af det samt et stort følelsesmæssigt kaos indeni.

… hvor skyerne prøver på at holde sig tætte, Solen er ved at stå op, udendørs- temperaturen er plus cirka to grader og vinden blæser med fire meter i sekundet her i vores lille område af Roskilde, sover min Skat og altid lidt for hjælpsomme Piv …

… hjælper mig med at finde ud af, hvad min Skat og jeg i løbet af den sidste uges tid har brugt vores penge til, hvilket vil sige, at den lille meget utålmodige størrelse hele tiden bliver ved at stå i vejen, så jeg ikke kan komme til bilagene, så jeg kan bogføre dem i et regneark.

For 22 år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den lange artikel om påsken, jeg her vil bringe det tredje lille udklip fra og i dag handler det om påskeharerne …

… der først blev en fast del af den nordiske forårs- og påsketradition i begyndelsen af 1900-tallet.

I det gamle danske bondesamfund blev harer betragtet som onde og ulykkebringende dyr, for den gang troede man fuldt samt fast på, at Fanden, heksene og andre onde væsner ofte optrådte i hareskikkelse.

Det var først for cirka hundrede år siden, at man så småt begyndte at acceptere harerne og kaninerne som forårs- samt påskesymboler, og påskeharerne eller kaninerne, der kommer med chokolade-, lakrids- eller sukkeræg, er med meget stor sandsynlighed kommet hoppende til Norden fra Tyskland.