For mig er det meget vigtigt at holde fast i de personer, der på en eller anden måde er kommet til at betyde noget for mig også selv om det i det daglig ikke bliver til ret meget andet end bare lige et lille bitte livstegn i form af et kort til fødselsdag, jul og måske påske samt en vindersendt sjov e-mail i ny og næ.

Jeg blev derfor rigtig glad, da en ekskollega, det efterhånden er ved at halvanden måneds tid siden, jeg sidst har talt med, ringede til mig i formiddags og det endte med, at vi talte sammen i lige præcist 1 time, 20 minutter samt 35 sekunder, men så var vi også begge to blevet nogenlunde helt opdateret med hensyn til, hvad der i meget grove træk er sket i hinandens liv siden vi sidste talte sammen.

… hvor Solen skinner fra en høj klar blå hel skyfri himmel, udendørstemperaturen er plus cirka syv grader og vinden blæser med tre meter i sekundet her i vores lille område af Roskilde, hænger dagens eneste maskinfuld nyvasket tøj til tørre på vingetørrestativet, knokler min elskede Skat på sit arbejde og jeg prøver på at finde lidt indre ro ved at udvælge, pakke samt klippe billederne til nogle af sidste uges frygtelige mange manglende blogindlæg, så jeg forhåbentlig meget snart kan komme i gang med at skrive bare nogle ganske få af dem.