… og så var år 2022s 26. weekend desværre allerede brugt helt op samt vel overstået og det er atter blevet hverdag igen med alt hvad det nu indebærer af diverse forskellige former for arbejdsopgaver til både min Skat og mig, da vores sytten dage lange forsommerferie desværre allerede definitivt er slut.
… årets 178. samt både sommerens og juni måneds 27. af slagsen over Astersvej forsvandt i de lavthængende skyer.
“At den største kunst med hensyn til at rydde op er, at man får lagt tingene, så man kan finde dem, næste gang man skal bruge dem, samt at man ikke får smidt noget ud, det så lidt senere viser sig, at man skal bruge” og lige præcist der er der nok et eller andet, der er gået helt galt for os.
For her til morgen har min elskede Skat og jeg gået rundt i hele vores lejlighed, imens vi har ledt både højt samt lavt efter vores sytten dage lange forsommerferie og vi kan altså simpelthen bare ikke finde den.
… når man hele natten har været vågen, så man har kunnet se på clockradioens display samt konstatere, at nu er der seks, fem, fire, tre, to og en times tid til, jeg skal op, og når clockradioen så går i gang, er man lige faldet i rigtigt dyb søvn samt sover virkeligt godt.