Dagsarkiv: mandag, 25. juli 2022, 21:45

Stor rund lysegrå hæklet gavepose med grå bånd


Garn, Hverdagen, Håndarbejde.

Imens min elskede Skat så et eller andet på fjernsynet, nåede jeg at blive færdig denne store runde lysegrå hæklet gavepose med grå bånd …

2022/07/25/3701.jpg

… der er endnu en gang tale om mit 100% eget design, for det er mig, der har fået ideen og det er mig, der har skrevet opskriften, den er hæklet efter, og jeg har brugt 80 gram lysegråt ( farvenummer ukendt ) og 2 gram gråt ( farvenummer ukendt ) Rema 1000 – Bomuldsgarn ( 100% bomuld ) med en løbelængde på cirka 150 meter per 50 gram samt min altid trofaste Perle Inox hæklenåle nummer 2,0 og 2,5.

Lige præcist nu …


Hverdagen.

… kører Thor med meget høj hastighed hen over himlen over vores lille område af Roskilde i sin vogn, der bliver trukket af hans to ret så specielle gedebukke, der hedder Tandgnost og Tandgrisner. De kan for øvrigt løbe så stærkt, at deres klove slår gnister som lyn og vognens rumlen lyder som torden samtidigt med Thor meget lystig svinger sin hammer, der hedder Mjølner.

Eller skrevet på en hel anden måde …
… lige nu lyner og tordner det med en sådant styrke, at en hvilken som helst af landets mange udendørs festivaller er langt mere end grønne af misundelse over styrken i det flotte lyd- og lysshow, det giver, samtidigt med ingen af dem næppe er misundelig over den enorme mænge vand, det desværre nok også kommer at give.

Jakobsdag


Hverdagen, Årets gang.

For 22 år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Jakobsdag, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

I dag er det Jakobsdag eller Sankt Jakobs dag eller Sankt Ibs dag, da kært barn jo kan have mange forskellige navne, men det ændre dog ikke på, at dagen er officiel mindedag for den af Jesus apostle, der hed Jakob Zebedæus´søn med tilnavnet Jakob den Ældres, han var for øvrigt bror til den af Jesus apostle, der hed Johannes.

Ifølge legende blev Jakob ved påsketid i år 44 henrettet for sin kristne tro, hvilket skete på foranledning af kong Herodes Agrippa, og Jakob blev dermed den første af Jesus tolv apostle, der led martyrdøden.

Legende fortæller end videre at Jakob prædikede det kristne evangelium i Judæa samt Syrien, hvor han omvente utallige mennesker samt en hedensk troldmand til den kristne tro, før han blev pågrebet af de romerske myndigheder.

En anden legende fortæller dog at Jakob havde prædiket det kristne evangelium i Spanien samt at hans jordiske rester befinder sig i Santiago de Compostela på den spanske vestkyst, der igennem middelalderen blev søgt meget af blandt andre de danske pilgrimme.

Ifølge folkeovertroen i det gamle danske bondesamfund, så skulle husbonde holde øje med vejret de tre sidste søndage før Jakobsdag, for hvis søndagenes vejr er fint og klart, så vil høsten på trods af nogle måske elendige hundedage alligevel komme godt i hus.

Ligeledes ifølge folkeovertroen i det gamle danske bondesamfund, så må der i hver fald ikke komme nedbør på Jakobsdag, for så vil det fortsætte med at regne i den næste måneds tid, til gengæld bliver den kommende vinter så mild. Omvendt så må Solen heller ikke skinne hele Jakobsdag, for så bliver den kommende vinter meget streng. Man sagde derfor følgende huskeremse om Jakobsdag: “Når i juli Jacobus er varm og klar, som oftest om julen kulde vi har“.

I det gamle danske bondesamfund troede man også, at både agern, bog samt olden blev dannet helt færdigt natten til Jakobsdag og den gang var det meget vigtigt, at lige præcist disse tre afgrøder blev gode, da de udgjorde den største del af de omstrejfende svins efterårsføde.

Smut …


Hverdagen, Årets gang.

… og så var år 2022s 30. hele weekend samt de ni første dage af årets 23 dage lange sommerferie desværre allerede brugt helt op samt vel overstået og dermed er min elskede Skat og jeg allerede nået til den tiende samt fjortende sidste dag i vores 23 dage lange sommerferie.