Nu er det to år, elve uger samt et døgn siden, min Skat og jeg fandt Poul halvt liggende og halvt siddende på en taburat i hans køkken og det eneste vi kunne gøre var at konstatere, at han var død.

Mit indre er stadigvæk et stort totalt kaos, da jeg både er fyldt helt op samt fuldstændigt tømt for følelser og jeg kan slet ikke finde mig selv, selv om jeg godt ved, at jeg findes et eller andet sted midt alt dette kaos.

… skyldes ikke så meget den kendsgerning, at min Skat og jeg holder vores tre uger altså 23 dage lange sommerferie, hvilket vi begge to nyder 100% fuldt ud, for det er nu helt vildt dejligt med 23 sammenhændende fridage også selv om de ti af dem desværre allerede er brugt helt op.

Det er nu ikke lige frem fordi, vi indtil videre har drysset tid væk, nok snare tvært imod og det er også derfor, der er langt mere end normalt stille her på bloggen.

Normalt bruger jeg jo de tidlige morgentimer på ajourføring af min blog, men da min computer står på mit skrivebord, der står i vores soveværelse, og min Skat meget gerne vil have lov til at sove lidt længere end til normaltid på sine fridage, så vil jeg ikke forstyrre hans skønhedssøvn med blogskrivning.

Selvfølgelig kan jeg jo så bare bruge den bærbar computer, der står i stuen, hvilket også er det, jeg gør lige nu, men da jeg ikke kan upload billeder via den, kan det kun blive til billedeløse indlæg og mange gange er billedet eller billederne jo mere eller mindre det halve af et indlægs indhold i hvert fald hvis jeg for eksempel skriver om aftenens menu, det sidste nye færdige stykke håndarbejde, Solens op- og nedture med meget mere.

Dertil kommer, at når min Skat så er stået op, så vil vi begge to meget hellere bruge tiden på at leve i nuet og nyde det 100% fuldt ud også selv om det kun er ved at aflive nogle flere af alle de alt for mange praktisk hængepartier, der har nået at hobe sig op, fordi vi ikke har overskuet samt tiden til at gøre dem i det daglige, og derfor har jeg i også denne uge valgt at nedprioritere ajourføringen af min blog, der jo især fungere som min dagbog, mit fotoalbum, min huskeblok samt min opslagstavle.

Når vi så begge to har knoglet på hele dage med aflivning af diverse tidskrævende hængepartier og vi så endelig får mulighed for at holde en kort pause lige før sengetid foran hver sin computer, så er jeg så tæt, at jeg desværre ikke når ret meget mere end lige præcist at læse samt besvare dagens indkomne e-mail og så måske at udvælge billederne til et par tre af dagens helt små indlæg, men så længe disse billeder ikke er pakket samt uploaded, så kan jeg jo ikke kommer til at bruge dem ved at skrive de tilhørende indlæg.