Nu er det to år samt femten uger siden, rustvognen kørte med Poul og jeg er stadigvæk så ufattelig ked af det samt et stort følelsesmæssigt kaos indeni.

For 22 år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Sankt Symforians dag, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

I dag er det Sankt Symforians dag og dagen er officiel mindedag for en ung romersk mand, der i år 179 led martyrdøden ved halshugning, da han ikke ville ofre til gudinderne i Cybeletemplet og pudsigt nok så er det det eneste man ved om ham.

I det gammel danske bondesamfund betragtede mange Sankt Symforians dag som efterårets officielle startdato altså lige som vi nu gør det med den 1. september.

Pudsigt nok så er der mig bekendt ikke nogen som helst former for varsler i forbindelse med Sankt Symforians dag, men hvis du har kendskab til en eller flere, må du meget gerne dele den eller dem med mig.

… og så var årets 34. hele weekend desværre allerede brugt helt op samt vel overstået og det er atter blevet hverdag igen med alt hvad det nu indebærer af diverse forskellige former for arbejdsopgaver til både min Skat og mig.

… når man hele natten har været vågen, så man har kunnet se på clockradioens display samt konstatere, at nu er der seks, fem, fire, tre, to og en times tid til, jeg skal op, og når clockradioen så går i gang, er man lige faldet i rigtigt dyb søvn samt sover virkeligt godt.