Månedsarkiv: august 2022

Johannes Begravelsesdag


Hverdagen, Årets gang.

For 22 år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Johannes Begravelsesdag, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

Ifølge legenden var Johannes Døberen, der var kendt for at være en form for åndelig leder, der prædikede samt døbte sine tilhængere i en flod, en slags halvfætter til Jesus, da Johannes Døberens forældre var Elisabeth, der var i familie med Jomfru Maria, samt Zakarias, der var præst.

Johannes døberen har tre helgendage i løbet af et kalenderår, hvoraf den allermest betydningsfulde helt sikkert er hans fødselsdagen den 24. juni, som vi her i Norden fejrer allerede aftenen før altså Sankt Hans aften. Tidligere mærkerede man dog også både Johannes Døbernes undfangelsesdag den 24. september samt hans dødsdag den 29. august, der blev regnet for at være særlig uheldig altså noget i retning af fredag den trettende.

Her i Norden kaldte vi tidligere Johannes Begravelsesdag for Hansdag og ifølge de gamle traditioner så er denne dag særlig god til at afhugge alle de såkaldte sideskud på frugttræerne.

Pudsigt nok så er der mig bekendt ikke nogen som helst former for varsler i forbindelse med Johannes Begravelsesdag, men hvis du har kendskab til en eller flere, må du meget gerne dele den eller dem med mig.

En lun samt overskyet morgen


Hverdagen.

Da min elskede Skat og jeg stod op, var udendørstemperaturen her i vores område af Roskilde plus cirka femten grader og i løbet af den sidste times tid er den nået at stige til plus cirka seksten grader, så det vil være rigtigt dejligt, hvis den vil stige yderligere og gerne til et sted på den lune side af de tyve grader.

Vinden blæser forsat med fire meter i sekundet og et kedeligt mørkegråt ned- børstungt skydække ligger som en tung dyne over vores område af Roskilde, så i dag har vejrguderne altså tænkt sig at give os endnu en overskyet samt måske også våd sommerdag.

Smut …


Hverdagen, Årets gang.

… og så var årets 35. hele weekend desværre allerede brugt helt op samt vel overstået og det er atter blevet hverdag igen med alt hvad det nu indebærer af diverse forskellige former for arbejdsopgaver til både min Skat og mig.

Man ved, at det er mandag …


Hverdagen, Årets gang.

… når man hele natten har været vågen, så man har kunnet se på clockradioens display samt konstatere, at nu er der seks, fem, fire, tre, to og en times tid til, jeg skal op, og når clockradioen så går i gang, er man lige faldet i rigtigt dyb søvn samt sover virkeligt godt.

Stadigvæk noget så frygtelig meget ked af det


Hverdagen, Årets gang.

Nu er det to år, femten uger samt seks døgn siden, min Skat og jeg fandt Poul halvt liggende og halvt siddende på en taburat i hans køkken og det eneste vi kunne gøre var at konstatere, at han var død.

Mit indre er stadigvæk et stort totalt kaos, da jeg både er fyldt helt op samt fuldstændigt tømt for følelser og jeg kan slet ikke finde mig selv, selv om jeg godt ved, at jeg findes et eller andet sted midt alt dette kaos.