Nu er det to år, sytten uger samt tre døgn siden, min Skat og jeg fandt Poul halvt liggende og halvt siddende på en taburat i hans køkken og det eneste vi kunne gøre var at konstatere, at han var død.

Mit indre er stadigvæk et stort totalt kaos, da jeg både er fyldt helt op samt fuldstændigt tømt for følelser og jeg kan slet ikke finde mig selv, selv om jeg godt ved, at jeg findes et eller andet sted midt alt dette kaos.

For 22 år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Vor Frue dag – Marias fødselsdag, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

Den 8. september støder vi så for femte gang i løbet af et kalenderår ind i en Vor Frue dag, men så er der også kun to tilbage af slagsen.

Selv om Danmark i dag kalder sig for et kristen land, så må vi jo ikke glemme, at vi rent faktisk startede med at være katolske og ifølge den katolske kirke samt den kristnes kirkes tidlige troslære var jomfru Maria ikke kun mor til Jesus, men hun var også den anden Eva, der skulle rette op på den første Evas synd ved at føde verdens frelser, og derfor mente man, at hun havde gjort sig fortjent til at blive hyldet ikke mindre end syv gang i løbet af året.

Denne gang er det så hendes fødselsdag, man fejre og i den forbindelse er der følgende bibelske legende …

Joakim havde været gift med Anna i tyve år og selv om de begge to levede et yderst gudfrygtelig og retskaffent liv, så var de aldrig blevet beriget med børn, hvilket de begge to var meget kede af, for på dette tidspunkt af menneskehedens historie kunne det jo ikke tænkes, at man kunne danne par, hvis ikke det var for at få børn og helst rigtigt mange børn.

Joakim gik derfor ud i ørken, hvor han fastede i de næste fyrretyve dage, imens han bad til Gud. Pludseligt fik han øje på en engel og den sagde til ham: “Drag til dit hjem og gå igennem den byport i Jerusalem, der bliver kaldt for “Den Gyldne Port”, der vil du møde Anna, og hun vil så ni måneder senere føde jeres datter, som I skal kalde for Maria, og hun vil så en dag, når tiden er til det, føde verdens frelser”.

Der er ikke nogen særlige vejrvarsler for årets femte Vor Frue dag udover, at sådant som vejret var på den forrige Vor Frue dag skal det også blive på den kommende Vor Frue dag samt at flot vejr med solskin fra en høj klar blå himmel varsler et mildt efterår, så lad os håbe på, at det virkeligt passer.

Ifølge folkeovertroen i det gamle danske bondesamfund forsvinder alle svalerne på denne Vor Frue dag – Marias fødselsdag, fordi de søger ned til bunden af moser og søer, hvor de vil sove deres vintersøvn lige ind til Vor Frue dag – Maria bebudelses dag, hvor de så vil vise sig igen. På dette tidspunkt var man nemlig ikke klar over, at svalerne lige som så mange andre af de fugle, vi har haft glæde af i løbet af sommeren, trækker sydpå og dermed bort fra os, når kulden begynder at komme.