Dagsarkiv: tirsdag, 20. september 2022, 14:45

Dagens sold – Del 3


Hverdagen, Sold, Ænder.

I den tredje af de elve pakker, postbuddet lige har afleveret, fandt jeg disse fem forskellige super søde polyresin ænder …

2022/09/20/3001.jpg

2022/09/20/3002.jpg

2022/09/20/3003.jpg

2022/09/20/3004.jpg

2022/09/20/3005.jpg

… jeg via AliExpress har købt hos V-Houseware Store samt inklusiv porto kostede 30,25 kroner per styk.

Dagens sold – Del 2


Hverdagen, Sold, Ænder.

I den anden af de elve pakker, postbuddet lige har afleveret, fandt jeg disse to blanke metal nøgleringe med hver sin søde plysset and …

2022/09/20/2901.jpg

2022/09/20/2902.jpg

… jeg via AliExpress har købt hos CHUNEN Store samt inklusiv porto kostede 13,90 kroner per styk.

Dagens sold


Hverdagen, Sold, Ænder.

I den første af de elve pakker, postbuddet lige har afleveret, fandt jeg denne super søde siddende gule plysset ælling …

2022/09/20/2801.jpg

… jeg via AliExpress har købt hos YUKAME Official Store samt inklusiv porto kostede 46,20 kroner.

Spændende


Hverdagen.

Så har postbudet lige afleveret ikke mindre end elve pakker fra AliExpress, så lige så snart jeg har strøget det nyvasket tøj, vil jeg finde ud af, hvad der er i dem.

Stadigvæk noget så frygtelig meget ked af det


Hverdagen, Årets gang.

Nu er det to år, nitten uger samt et døgn siden, min Skat og jeg fandt Poul halvt liggende og halvt siddende på en taburat i hans køkken og det eneste vi kunne gøre var at konstatere, at han var død.

Mit indre er stadigvæk et stort totalt kaos, da jeg både er fyldt helt op samt fuldstændigt tømt for følelser og jeg kan slet ikke finde mig selv, selv om jeg godt ved, at jeg findes et eller andet sted midt alt dette kaos.

Tobias dag


Hverdagen.

For 22 år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Tobias dag, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

I dag er det Tobias dag og dagen er officiel mindedag for en meget from mandlig jøde, der omtales i det apokryffe skrift “Tobits Bog” i “Det Gamle Testamente” fra omkring år 200 før vores tidsregning.

Ifølge legenden blev Tobias af sin blide far sendt til Medien efter en stor sum penge og på denne farefulde rejsen blev han beskyttet af englen Rafael.

Ligeledes ifølge legenden befalede Gud, at Tobias skulle gifte sig med enken Sara fra Ekbatana, der allerede havde haft syv ægtemænd, der alle som en var blevet dræbt på brudenatten af dæmonen Asmodis, men den fromme Tobias gennemførte brudenatten og overvandt dermed dæmonen.

Den sidste af de to legender skulle ifølge diverse overleveringer være baggrunden for, at man i det gamle danske bondesamfund havde skikken med Tobias- natten, hvor den nygifte brud og brudgom ikke måtte havde samleje den allerførste nat efter brylluppet for ikke at udfordre Gud eller andre, der efterfølgende ville hævne sig ved at dræbe brudgommen.

Pudsigt nok så er der mig bekendt ikke nogen som helst former for varsler i forbindelse med Tobias dag, men hvis du har kendskab til en eller flere, må du meget gerne dele den eller dem med mig.

En kølig samt våd morgen


Hverdagen.

Da min elskede Skat og jeg stod op, var udendørstemperaturen her i vores område af Roskilde plus cirka ti grader og i løbet af den sidste times tid er den nået at falde til plus cirka ni grader, så nu behøver den altså ikke at falde yderligere, for det er allerede langt mere end koldt nok.

Vinden blæser forsat med to meter i sekundet og regnen vælter ned over vores område af Roskilde, så i dag har vejrguderne altså tænkt sig at give os en kold samt våd sensommerdag.