Månedsarkiv: september 2022

Ugens tredje solnedgang …


Hverdagen, Solens opture.

… årets 271. samt både efterårets og septembers måneds 28. af slagsen over Køgevej forsvandt bag et kedeligt mørkegråt nedbørstungt skydække, der næppe formår at holde sig tæt resten af aftenen samt hele natten.

Lige nu …


Hverdagen, Løb.

… hvor skyerne prøver på at holde sig tætte, udendørstemperaturen er plus cirka tolv grader og vinden blæser med to meter i sekundet her i vores område af Roskilde, er min elskede Skat

2022/09/28/0401.jpg

… ved at strække ud efter dagens to løbeture, der sammenlagt endte med at blive på 9,2 kilometer.

Lige nu …


Hverdagen, Løb.

… hvor skyerne prøver på at holde sig tætte, udendørstemperaturen er plus cirka tolv grader og vinden blæser med to meter i sekundet her i vores område af Roskilde, løber min elskede Skat sin normale onsdagstur på 7,2 kilometer og jeg nyder en kvart liter æblejuice …

2022/09/28/0301.jpg

… samtidigt med jeg glæder mig over, at jeg lige har været i stand til at løbe 2.000 meter samme med min Skat samt bagefter en lille bonustur på 1.200 meter uden selskab.

Ugens tredje solopgang …


Hverdagen, Solens opture.

… årets 271. samt både efterårets og septembers måneds 28. af slagsen over Astersvej forsvandt bag et kedeligt mørkegråt nedbørstungt skydække, der forhåbentlig formår at holde sig tæt hele dagen.

Stadigvæk noget så frygtelig meget ked af det


Hverdagen, Årets gang.

Nu er det to år, tyve uger samt to døgn siden, min Skat og jeg fandt Poul halvt liggende og halvt siddende på en taburat i hans køkken og det eneste vi kunne gøre var at konstatere, at han var død.

Mit indre er stadigvæk et stort totalt kaos, da jeg både er fyldt helt op samt fuldstændigt tømt for følelser og jeg kan slet ikke finde mig selv, selv om jeg godt ved, at jeg findes et eller andet sted midt alt dette kaos.

Vundet op


Garn, Hverdagen.

I dag bliver vist desværre endnu en af de der rigtigt kedelige dumme dage, hvor jeg ikke kommer til at nå ret meget andet end lige præcist det så absolutte allermest nødvendige og så måske diverse former for små samt især meget små overspringshandlinger som for eksempel at klare opvindningen af et nøgle lysegråt ( farvenummer 1521 ) Bianca ( 100% merceriseret bomuld ) med en løbelængde på cirka 160 meter per 50 gram …

2022/09/28/0101.jpg

… så nu er det lige til at hækle af.

En kølig samt overskyet morgen


Hverdagen.

Da min elskede Skat og jeg stod op, var udendørstemperaturen her i vores område af Roskilde plus cirka otte grader og i løbet af den sidste times tid er den nået at stige til plus cirka ni grader, så det vil være rigtigt dejligt, hvis den vil stige yderligere og gerne til et sted på den lune side af de tyve grader.

Vinden blæser forsat med to meter i sekundet og et kedeligt mørkegråt ned- børstungt skydække ligger som en tung dyne over vores område af Roskilde, så i dag har vejrguderne altså tænkt sig at give os endnu en overskyet samt måske også våd sensommerdag.

Lige før sengetid


Hverdagen.

Årets 39. tirsdag samt dermed også den 37. hverdag efter vores 23 dage lange sommerferie er så småt ved at synge på sit allersidste vers, Solen er gået ned, regnen falder stille, Månen er stået op, min elskede Skat sidder ved sin computer og jeg vil lige prøve på at skrive lidt om, hvad vi har nået i løbet af denne tirsdag, før vi begge to så småt går i gang med at gøre klar til at gå i seng.

Igen i dag var min Skat på arbejdet i 8:15 timer, bagefter var han til sin helt normale tirsdagstræning og da han kom hjem, tog han frokost samt satte sig foran sin computer.

For mit vedkommen har det været en hel almindelig gennemsnits tirsdag, hvor jeg blandt andet har nået at skrive diverse små blogindlæg, skrive og besvare diverse små e-mails, vaske og stryge en maskinfuld altså 17 stykker tøj, der bagefter kom på plads i diverse skabe og skuffer, putte dagrenovation og plastik i de relevante containere, tale i mobiltelefon med Wivi i cirka ti minutter, vande alle plantepusserne ud på altanen samt nippe visne blade og blomster af dem samt rydde til side, vaske op, tørre af og stille på plads efter vores morgenmad samt frokost.

Dertil kommer, at jeg har fået klaret diverse små og mindre praktiske oprydningsopgaver af den slags, ingen bemærker, når man når dem, og alle bemærker, når man ikke når dem.

På grund af et brud på en ledning, der stadigvæk ikke er ordnet, mangler det meste af Roskilde både varme samt varmt vand og derfor blev vi enige om, at aftenens menu kun skulle være håndmader, da opvasken efter dem sangens kan vente med at blive klaret til i morgen, hvor der forhåbentlig igen er varmt vand.

Da vi havde nydt aftenens menu, satte min Skat sig foran sin computer og jeg satte mig foran min computer.

Nu vil jeg slukke min computer samt bagefter sætte mig rigtigt godt til rette ved siden af min Skat i den ene af vores to sofaer, for jeg kan sangens klemme hans ribben, imens han ser fjernsyn og jeg hækler på det igangværende projekt.