Nu er det to år, nitten uger samt tre døgn siden, min Skat og jeg fandt Poul halvt liggende og halvt siddende på en taburat i hans køkken og det eneste vi kunne gøre var at konstatere, at han var død.

Mit indre er stadigvæk et stort totalt kaos, da jeg både er fyldt helt op samt fuldstændigt tømt for følelser og jeg kan slet ikke finde mig selv, selv om jeg godt ved, at jeg findes et eller andet sted midt alt dette kaos.

… at det er torsdag den 22. september 2022 i dag samt at det betyder, der så er lige præcist 100 dage til, det er nytårsaften og at vi allerede dagen efter tager hul på år 2023 ?

Jeg ved ikke, om det kun er mig, men personligt synes jeg, at sådant et helt kalenderår simpelthen bare går helt vildt hurtigt, for det er jo stort set brugt helt op, før man når at tage hul på det.

For 22 år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Sankt Mauritius dag, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

I dag er det Sankt Mauritius dag og dagen er officiel mindedag for en kristen officer, der var hærfører for en legion med 6.666 mænd af udelukkende kristne soldater, der alle som en var blevet rekrutteret i området Theben, der lå i det øvre Ægypten, og derfor kaldtes legionen for Den Thebanske Legion.

Ifølge legenden så i år 287 nægtede Sankt Mauritius sammen med alle sine 6.666 soldater at offer til de hedenske guder og derfor lod kejser Maximian Herculis helt uden nogen som helst form for tøven dem alle som en nedhugge.

Ifølge en anden legende så blev Sankt Mauritius sammen med alle sine 6.666 soldater i Den Thebanske Legion sendt ud for at udrydde alle kristne i området, hvortil Sankt Mauritius svarede: “Vi er soldater og ikke mordere”, hvorefter han sammen med alle sine soldater nægtede at deltage i nedslagtningen af kristne brødre og søstre, da de ikke mente, de var kejserens fjender.

Kejser Maximian Herculis ville ikke finde i sig i denne lydighedsnægtelse og derfor udstedte han en disciplinærstraf gående ud på, at hver tiende soldat i Sankt Mauritius legionen skulle henrettes, men da Mauritius sammen med sine befalingsmænd og menige fortsat trodsede befalingen, gentog dødsstraffen over hver tiende sig indtil alle mand havde lidt martyrdøden.

Ligeledes ifølge legenden så efter det store blodbad på Sankt Mauritius samt hele Den Thebanske Legion holdt Kejser Maximian Herculis soldater et gilde og under dette gilde kom en gammel afskediget soldat, der hed Viktor, forbi. Han blev indbudt til at slå sig ned samt deltage i festlighederne, men han bebrejdede de festende soldater, at de kunne feste og svire blandt så mange døde.

Da de festende soldater så fortalte Victor, at ofrene jo kun var kristne, brast han i gråd, hvorefter han tilstod, at han selv var kristen samt at han sørgede over, at han ikke havde delt de andres martyrium, men soldaterne sørgede for, at han meget hurtigt fik sit ønske opfyldt, da han øjeblikkelig blev dræbt.

Pudsigt nok så er der mig bekendt ikke nogen som helst former for varsler i forbindelse med Sankt Mauritius dag, men hvis du har kendskab til en eller flere, må du meget gerne dele den eller dem med mig.

Nu er det to år, nitten uger samt to døgn siden, min Skat og jeg fandt Poul halvt liggende og halvt siddende på en taburat i hans køkken og det eneste vi kunne gøre var at konstatere, at han var død.

Mit indre er stadigvæk et stort totalt kaos, da jeg både er fyldt helt op samt fuldstændigt tømt for følelser og jeg kan slet ikke finde mig selv, selv om jeg godt ved, at jeg findes et eller andet sted midt alt dette kaos.