Nu er det tre år, seks uger samt to døgn siden, min Skat og jeg fandt Poul halvt liggende og halvt siddende på en taburat i hans køkken og det eneste vi kunne gøre var at konstatere, at han var død.
Mit indre er stadigvæk et stort totalt kaos, da jeg både er fyldt helt op samt fuldstændigt tømt for følelser og jeg kan slet ikke finde mig selv, selv om jeg godt ved, at jeg findes et eller andet sted midt alt dette kaos.
For 23 år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om 10.000 martyrers dag, jeg her vil bringe et lille udklip fra …
Ifølge legende tvang den romersk kejser Hadrian 10.000 troende kristne til at ofre sig til de hedenske guder den 22. juni 130, hvilket de 10.000 troende kristne selvfølgelig nægtede at gøre, hvorefter de flygtede op på Ararats bjerg i det daværende Armenien altså det nuværende Tyrkiet, hvor kejser Hadrians soldater drev de 10.000 troende kristne ind i et tjørnekrat, hvor langt de fleste af dem fandt døden. De af de 10.000 troende kristne, der overlevede, blev efterfølgende fanget, hvorefter de blev korsfæstet på bjergskråningerne.
Se det er jo rigtigt grum læsning og det er næste faktisk også … for den 22. juni 1633 blev den italienske astronom, filosof samt fysiker Galileo Galilei tvunget til at knæle foran kardinaler og prælater i Santa Maria klosteret i Minerva for derved at afsværge sig sin kætterske tro samt alle tanker om, at Solen er centrumet i vores planetsystem og at Jorden kun er en planet, samt at Jorden ikke er hele Universets midtpunkt og Guds værk, hvilket han dog efter sigende gjorde med fingrene krydset på ryggen.
Efter 22 dages tortur var Galileo Galilei parat til at afsværge sig sin videnskab, sådan at han undgik at blive brændt på bålet, hvorefter han fortsætte sit arbejde dog i det skjulte, da han jo helst ikke skulle lægge sig ud med kirkens folk igen.
Det var for øvrigt først i 1860, det blev tilladt for rettroende katolikker at læse i Galileo Galileis værker, for de skulle jo helst ikke blive alt for oplyste.
Pudsigt nok findes der mig bekendt ikke nogen som helst former for varsler for de 10.000 martyrers dag, men hvis du har kendskab til en eller flere, må du meget gerne dele den eller dem med mig.
Nu er det tre år, seks uger samt et døgn siden, min Skat og jeg fandt Poul halvt liggende og halvt siddende på en taburat i hans køkken og det eneste vi kunne gøre var at konstatere, at han var død.
Mit indre er stadigvæk et stort totalt kaos, da jeg både er fyldt helt op samt fuldstændigt tømt for følelser og jeg kan slet ikke finde mig selv, selv om jeg godt ved, at jeg findes et eller andet sted midt alt dette kaos.
… årets 172. samt både sommerens og juni måneds 21. af slagsen over Firkløver- vej forsvandt bag et kedeligt mørkegråt nedbørstungt skydække, der næppe formår at holde sig tæt hele dagen, da det lige nu giver støvregn.
For 23 år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Sommersolhverv, jeg her vil bringe et lille udklip fra …
For en gangs skyld har jeg dog rettet i indlægget, før det blev postet, så det er de aktuelle oplysninger, man finder i det.
🙂
I dag er det Sommersolhverv og dermed er det årets længste dag, for de kommer simpelthen ikke i en større størrelse, hvis man altså tæller dem i timer, minutter og sekunder.
Sommersolhverv betyder, at det er i dag, Jordens omdrejningsakse hælder direkte ind på Solen, som på dette tidspunkt, hvilket vil sige klokken 16:57, passere det højeste punkt på sin årlige vandring hen over himlen.
Kort fortalt så er dagen i dag, hvor Solen stod op her i Roskilde klokken 4:28 og går ned igen klokken 22:00, med sine i alt 17 timer og 32 minutter årets længste dag, i hvert fald hvis man tæller ud fra, hvor længe vi i teorien kan nyde Solens livgivende varme skråler.
Det vil også sige, at fra i morgen af går det igen mod den mørkere og koldere tid, da dagene fra og med i morgen vil aftage med cirka tre minutter og 20 sekunder per dag, indtil vi når den 21. december, der er Vintersolhverv, og derfor begynder det allerede dagen efter igen at gå i den rigtigt retning mod den lysere og varmere tid.
… hvor skyerne prøver på at holde sig tætte, udendørstemperaturen er plus cirka sytten grader og vinden blæser med to meter i sekundet her i vores område af Øer Strand, løber min elskede Skat sin reduceret tirsdagstur på 6,5 kilometer og jeg ærgrer mig over, at jeg ikke er i stand til at løbe, da jeg igen “hygger” mig med tiltagende migræne samt er lettere svimmel.
Nu er det tre år samt seks uger siden, min Skat og jeg fandt Poul halvt liggende og halvt siddende på en taburat i hans køkken og det eneste vi kunne gøre var at konstatere, at han var død.
Mit indre er stadigvæk et stort totalt kaos, da jeg både er fyldt helt op samt fuldstændigt tømt for følelser og jeg kan slet ikke finde mig selv, selv om jeg godt ved, at jeg findes et eller andet sted midt alt dette kaos.
… årets 171. samt både sommerens og juni måneds tyvende af slagsen over Firkløvervej forsvandt bag et kedeligt mørkegråt nedbørstungt skydække, der forhåbentlig formår at holde sig tæt hele dagen.
… lige præcist ti hele års tid siden, jeg fik fjernet de 25 hæfteklammer, der holdt mit operationsar sammen og til al held er de halvtres små huller, de efterlod, helet helt op, så det ikke længere kan ses, at de har været der.
Jeg har stadigvæk men efter operationen, hvor jeg fik fjernet et stort fibrom, blandt andet bliver jeg stadigvæk øm lige hen over venstre hofte, hvis jeg går mere end et par tre kilometer samtidigt med jeg bærer på et par tre tunge net med indkøb og den nederste halvdel af elastikken klør stadigvæk et par gange om året, så nu må jeg vel efterhånden bare konstatere, at det må jeg lære at leve med.
Nu er det tre år, fem uger samt seks døgn siden, rustvognen kørte med Poul og jeg er stadigvæk så ufattelig ked af det samt et stort følelsesmæssigt kaos indeni.