… årets 210., sommerens 59. og juli måneds 29. af slagsen over Køgevej forsvandt bag et kedeligt mørkegråt nedbørstungt skydække, der næppe formår at holde sig tæt resten af aftenen samt hele natten.
Ugens sjette solnedgang …
Hverdagen.
… årets 210., sommerens 59. og juli måneds 29. af slagsen over Køgevej forsvandt bag et kedeligt mørkegråt nedbørstungt skydække, der næppe formår at holde sig tæt resten af aftenen samt hele natten.
… hvor skyerne prøver på at holde sig tætte, udendørstemperaturen er plus cirka nitten grader og vinden blæser med tre meter i sekundet her i vores område af Roskilde, løber min elskede Skat sin reduceret lørdagstur på ni kilometer og jeg ærgrer mig over, at jeg ikke er i stand til at løbe, da jeg igen “hygger” mig med tiltagende migræne samt er lettere svimmel.
… hvor Solen prøver på at trænge igennem skyerne, der prøver på at holde sig tætte, udendørstemperaturen er plus cirka atten grader og vinden blæser med tre meter i sekundet her i vores lille område af Roskilde, sidder min elskede Skat ved sin computer og jeg er ved at finde ud af hvilke af de billeder, Mini Nikon og jeg fotograferede lørdag den 10. juni 2023, der skal bruges til manglende blog- indlæg fra den pågældende dag.
… hvor skyerne prøver på at holde sig tætte, udendørstemperaturen er plus cirka sytten grader og vinden blæser med to meter i sekundet her i vores lille område af Roskilde, sidder min elskede Skat ved sin computer og jeg er ved at udvælge, klippe samt pakke billederne til nogle af indeværende uges alt for mange manglende blogindlæg, så jeg forhåbentlig meget snart kan komme i gang med at skrive bare nogle ganske få af dem.
Nu er det tre år, elve uger samt fire døgn siden, min Skat og jeg fandt Poul halvt liggende og halvt siddende på en taburat i hans køkken og det eneste vi kunne gøre var at konstatere, at han var død.
Mit indre er stadigvæk et stort totalt kaos, da jeg både er fyldt helt op samt fuldstændigt tømt for følelser og jeg kan slet ikke finde mig selv, selv om jeg godt ved, at jeg findes et eller andet sted midt alt dette kaos.
… hvor flere og flere skyer dækker for Solen, udendørstemperaturen er plus cirka femten grader og vinden blæser med tre meter i sekundet her i vores lille område af Roskilde, sidder min elskede Skat ved sin computer og jeg er ved at fotografere billederne til nogle af indeværende uges frygtelige mange manglende blogindlæg, så jeg forhåbentlig meget snart kan komme i gang med at skrive bare nogle ganske få af dem, for jeg savnet noget så frygteligt at blogge.
For 23 år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Olsmesse, jeg her vil bringe et lille udklip fra …
I dag er det Olsmesse eller Sankt Olavs Dag eller Olufsdag, da kært barn jo kan have mange forskellige navne, men det ændre ikke på, at det er Norges første kristne konge, der hed Olav og som reagerede landet i perioden fra og med år 1015 samt til og med år 1028, den er opkaldt efter.
Knud Den Store fordrev kong Olav fra Norge og efter han var faldet under slaget ved Stiklestad den 29. juli 1030, hvor han blev dræbt af bønderne med et øksehug, blev han af paven i Rom kåret som helgen, da der efter sigende skete rigtigt mange mirakler ved hans grav, og senere blev Kong Olav ophævet til at være Norges nationalhelgen.
I Norge kaldes Olsmesse for Olsokdag, da olsok egentlig betyder Olavs-vågenat, og dermed hentyder man til, at man i den katolske tid ofte holdt sig vågen om natten op til større kirkelige højtider, hvor man så brugte tiden til at meditere, læse i biblen samt bede.
På Færøerne kaldes Olsmesse for Olavsøka eller Olaidag, og dagen er Færøernes nationaldag samt den dag, hvor Lagtinget bliver åbnet efter sommerferien. Dagen starter med at Landsstyrets medlemmer samt byens præsterne går i optog fra domkirken i Thorshavn til Lagtinget, der åbens klokken 13:00. Det har end videre i århundrede været brug samt skik, at færingerne rejser til fest og sammenkomst i Thorshavn til Olsmesse.
For øvrigt så er Helsingør Domkirke, der også hedder Sankt Olai Kirke, viet til Sankt Olav.
Olsmesse bliver fejret overalt i Norden og i gamle dage blev der afholdt fester samt markeder ligesom der også blev taget varsler på dagen. For på Olsmesse begyndte den såkaldte høsthelg, det vil sige perioden, hvor man udelukket koncentrerede sig om året høst. Denne høsthelg varede for øvrigt frem til Mikkels- dag, der falder den 29. september, og i de to måneder måtte der hverken afholdes fester, markeder eller noget som helst andet, der på nogen som helst måde kunne sinke høstarbejdet.
Det siges, at det helst skal være rigtigt godt vejr på Olsmesse, for møder Sankt Oluf med regn, er det intet heldigt tegn og er Sankt Oluf våd, vil bonden høste med gråd. Begge vejvarsler drejer sig om frygten for regn i store mængder på dette tidspunkt af året, hvor det modnende samt høstfærdige korn vil tage skade af alt for meget regn.
I gamle dage mente man for øvrigt, at kukkermændene, det vil sige gøgene, forsvandt for denne gang på Olsmesse dag samt at sommeren nu så småt begyndte at gå på hæld og om aften rettede bønderne deres blikke op mod himlen for at se, hvordan den kommende vinter blev, for er det fuldmåne på Olsmesse dag, bliver vinteren streng.