Nu er det tre år, elve uger samt et døgn siden, min Skat og jeg fandt Poul halvt liggende og halvt siddende på en taburat i hans køkken og det eneste vi kunne gøre var at konstatere, at han var død.

Mit indre er stadigvæk et stort totalt kaos, da jeg både er fyldt helt op samt fuldstændigt tømt for følelser og jeg kan slet ikke finde mig selv, selv om jeg godt ved, at jeg findes et eller andet sted midt alt dette kaos.

… skyldes ikke så meget den kendsgerning, at min elskede Skat og jeg holder vores tre uger altså 23 dage lange sommerferie, hvilket vi begge to nyder 100% fuldt ud, for det er nu helt vildt dejligt med 23 sammenhændende fridage også selv om de elve af dem desværre allerede er brugt helt op.

Det er nu ikke lige frem fordi, vi indtil videre har drysset tiden væk, nok snare tvært imod og det er også derfor, der er langt mere end normalt stille her på bloggen.

Normalt bruger jeg jo de tidlige morgentimer på ajourføring af min blog, men da min computer står på mit skrivebord, der står i vores soveværelse, og min Skat meget gerne vil have lov til at sove lidt længere end til normaltid på sine fridage, så vil jeg ikke forstyrre hans skønhedssøvn med blogskrivning.

Selvfølgelig kan jeg jo så bare bruge den bærbar computer, der står i stuen, hvilket også er det, jeg gør lige nu, men da jeg ikke kan upload billeder via den, kan det kun blive til billedeløse indlæg og mange gange er billedet eller billederne jo mere eller mindre det halve af et indlægs indhold i hvert fald hvis jeg for eksempel skriver om aftenens menu, det sidste nye færdige stykke håndarbejde, Solens op- og nedture med meget mere.

Dertil kommer, at når min Skat så er stået op, så vil vi begge to meget hellere bruge tiden på at leve i nuet og nyde det 100% fuldt ud også selv om det kun er ved at aflive nogle flere af alle de alt for mange praktisk hængepartier, der har nået at hobe sig op, fordi vi ikke har overskuet samt tiden til at gøre dem i det daglige, og derfor har jeg i også denne uge valgt at nedprioritere ajourføringen af min blog, der jo især fungere som min dagbog, mit fotoalbum, min huskeblok samt min opslagstavle.

Når vi så begge to har knoglet på hele dagen med aflivning af diverse tidskrævende hængepartier og vi så endelig får mulighed for at holde en kort pause lige før sengetid foran hver sin computer, så er jeg så tæt, at jeg desværre ikke når ret meget mere end lige præcist at læse samt besvare dagens indkomne e-mail og så måske at udvælge billederne til et par tre af dagens helt små indlæg, men så længe disse billeder ikke er pakket samt uploaded, så kan jeg jo ikke kommer til at bruge dem ved at skrive de tilhørende indlæg.

Nu er det tre år samt elve uger siden, min Skat og jeg fandt Poul halvt liggende og halvt siddende på en taburat i hans køkken og det eneste vi kunne gøre var at konstatere, at han var død.

Mit indre er stadigvæk et stort totalt kaos, da jeg både er fyldt helt op samt fuldstændigt tømt for følelser og jeg kan slet ikke finde mig selv, selv om jeg godt ved, at jeg findes et eller andet sted midt alt dette kaos.

For 23 år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Jakobsdag, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

I dag er det Jakobsdag eller Sankt Jakobs dag eller Sankt Ibs dag, da kært barn jo kan have mange forskellige navne, men det ændre dog ikke på, at dagen er officiel mindedag for den af Jesus apostle, der hed Jakob Zebedæus´søn med tilnavnet Jakob den Ældres, han var for øvrigt bror til den af Jesus apostle, der hed Johannes.

Ifølge legende blev Jakob ved påsketid i år 44 henrettet for sin kristne tro, hvilket skete på foranledning af kong Herodes Agrippa, og Jakob blev dermed den første af Jesus tolv apostle, der led martyrdøden.

Legende fortæller end videre at Jakob prædikede det kristne evangelium i Judæa samt Syrien, hvor han omvente utallige mennesker samt en hedensk troldmand til den kristne tro, før han blev pågrebet af de romerske myndigheder.

En anden legende fortæller dog at Jakob havde prædiket det kristne evangelium i Spanien samt at hans jordiske rester befinder sig i Santiago de Compostela på den spanske vestkyst, der igennem middelalderen blev søgt meget af blandt andre de danske pilgrimme.

Ifølge folkeovertroen i det gamle danske bondesamfund, så skulle husbonde holde øje med vejret de tre sidste søndage før Jakobsdag, for hvis søndagenes vejr er fint og klart, så vil høsten på trods af nogle måske elendige hundedage alligevel komme godt i hus.

Ligeledes ifølge folkeovertroen i det gamle danske bondesamfund, så må der i hver fald ikke komme nedbør på Jakobsdag, for så vil det fortsætte med at regne i den næste måneds tid, til gengæld bliver den kommende vinter så mild. Omvendt så må Solen heller ikke skinne hele Jakobsdag, for så bliver den kommende vinter meget streng. Man sagde derfor følgende huskeremse om Jakobsdag: “Når i juli Jacobus er varm og klar, som oftest om julen kulde vi har“.

I det gamle danske bondesamfund troede man også, at både agern, bog samt olden blev dannet helt færdigt natten til Jakobsdag og den gang var det meget vigtigt, at lige præcist disse tre afgrøder blev gode, da de udgjorde den største del af de omstrejfende svins efterårsføde.