… årets 231., sommerens 80. og august måneds nittende af slagsen over Køgevej druknede, da de altid meget gavmilde vejrguder stadigvæk nægter at lukke for himlens meget store sluser.
Ugens sjette solnedgang …
Hverdagen, Solens nedture.
… årets 231., sommerens 80. og august måneds nittende af slagsen over Køgevej druknede, da de altid meget gavmilde vejrguder stadigvæk nægter at lukke for himlens meget store sluser.
… kogt blomkål, der er pyntet med lidt friskkværnet peber, kogte kartofler, ovn- stegt svinefilet ala mørbrad, der er marineret med ramsløg og tomat, samt nogle skiver rugbrød.
… hvor Solen prøver på at trænge igennem skyerne, der prøver på at holde sig tætte, udendørstemperaturen er plus cirka nitten grader og vinden blæser med fire meter i sekundet her i vores lille område af Roskilde, er min elskede Skat hos vores frisør og jeg er ved at finde ud af hvilke af de billeder, Mini Nikon og jeg fotograferede tirsdag den 13. juni 2023, der skal bruges til manglende blogindlæg fra den pågældende dag.
… hvor Solen prøver på at trænge igennem skyerne, der prøver på at holde sig tætte, udendørstemperaturen er plus cirka atten grader og vinden blæser med fire meter i sekundet her i vores lille område af Roskilde, sidder min elskede Skat ved sin computer og jeg er ved at udvælge, klippe samt pakke billederne til nogle af indeværende uges alt for mange manglende blogindlæg, så jeg forhåbentlig meget snart kan komme i gang med at skrive bare nogle ganske få af dem.
Nu er det tre år, fjorten uger samt fire døgn siden, min Skat og jeg fandt Poul halvt liggende og halvt siddende på en taburat i hans køkken og det eneste vi kunne gøre var at konstatere, at han var død.
Mit indre er stadigvæk et stort totalt kaos, da jeg både er fyldt helt op samt fuldstændigt tømt for følelser og jeg kan slet ikke finde mig selv, selv om jeg godt ved, at jeg findes et eller andet sted midt alt dette kaos.
… hvor skyerne prøver på at holde sig tætte, udendørstemperaturen er plus cirka sytten grader og vinden blæser med fire meter i sekundet her i vores lille område af Roskilde, sidder min elskede Skat ved sin computer og jeg er ved at fotografere billederne til nogle af indeværende uges frygtelige mange manglende blogindlæg, så jeg forhåbentlig meget snart kan komme i gang med at skrive bare nogle ganske få af dem, for jeg savnet noget så frygteligt at blogge.
… årets 231., sommerens 80. og august måneds nittende af slagsen over Astersvej forsvandt bag et kedeligt mørkegråt nedbørstungt skydække, der forhåbentlig formår at holde sig tæt hele dagen.
For 23 år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Sankt Sebaldus dag, jeg her vil bringe et lille udklip fra …
I dag er det Sankt Sebaldus dag eller Sankt Pals dag, da kært barn jo kan have flere navne, men det ændre dog ikke på, at dagen er officiel mindedag for den fromme Sebaldus, der ifølge legenden muligvis var en dansk ( sagn- ) prins, der drog til Paris for at studere. Sebaldus blev gift med en prinsesse, men han forlod hende allerede på bryllupsnatten for at tage på pilgrimsrejse til Rom.
Ligeledes ifølge legende blev Sebaldus senere af den romerske pave sendt til Tyskland for at prædikere det kristne evangelium og Sebaldus bosatte sig i nærheden af Nürnberg, hvor han levede som eneboer til sin død. Sankt Sebaldus er for øvrigt Nürnbergs skytshelgen.
Ifølge folkeovertroen i det gamle danske bondesamfund, så hvis lyngene blomster i spidsen på rankerne på Sankt Sebaldus dag, vil der falde meget sne i løbet af den kommende vinter, der vil blive meget lang. Hvis lyngene derimod blomster nederst på rankerne på Sankt Sebaldus dag, vil den kommende vinter blive mild og kort. For som man plejede at sige: “Når lyngen blomstrer til Sankt Pals, ska vi gå i sne te æ hals“.