Månedsarkiv: august 2023

Hundedagene slutter


Hverdagen, Årets gang.

For 23 år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Hundedagene slutter, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

I dag den 23. august 2023 slutter de frygtede Hundedage, der startede den 23. juli 2023. Sådant er det hvert eneste år og sådant har det været hvert eneste år stort set lige siden tidernes morgen eller i hvert fald lige siden den gang, hvor menneskerne begyndte at interessere sig for himmellegemernes årlige vandring samt dens betydning for livet på jorden.

Det var de gamle egypter samt romer, der fandt ud af, at Hundedagene skulle ligge i perioden fra og med den 23. juli samt til og med den 23. august. Det skyldes, at stjernen Sirius, der også bliver kaldt for Store Hund, da den er den største af stjerne i stjernebilledet Store Hund, i sin årlige vandring på himlen befinder sig nærmest på Solen og dermed mente man, at Sirius tilføjede ekstra varme til Jorden.

Under alle omstændigheder så er perioden i hvert fald den varmeste tid af året på den nordlige halvkugle, og det har muligvis givet anledning til alle myterne om, at mælken bliver sur, kød rådner, hundene bliver bidske og så videre. Selv Homer beskrev Sirius som “et meget ondt varsel som påfører en allerede lidende menneskehed uudholdelig smerte“.

Med Hundedagens slutning slutter altså ikke kun et særlig uheldig tidspunkt af året, men altså også den varmeste del af året i hvert fald her på den nordlige halvkugle og dermed betyder Hundedagenes slutning desværre også, at sommeren er ved at være slut samt at efteråret med den efterfølgende vinter allerede er ved at være på vej til vores breddegrader.

En lun samt delvis overskyet morgen


Hverdagen.

Da min elskede Skat og jeg stod op, var udendørstemperaturen her i vores område af Roskilde plus cirka fjorten grader og i løbet af den sidste times tid er den nået at stige til plus cirka femten grader, så det vil være rigtigt dejligt, hvis den vil stige yderligere og gerne til et sted på den lune side af de tyve grader.

Vinden blæser forsat med to meter i sekundet og flere samt flere skyer er ved at samle sig på himlen over vores område af Roskilde, så i dag har vejrguderne nok tænkt sig at give en os en kølig samt overskyet sommerdag.

Aftenens menu …


Hverdagen, Mad.

2023/08/22/0901.jpg

… rispande ala Peter ( 360 gram svinekoteletter, der er skrået i små tern samt brunet på en stegepande sammen med 300 gram risblanding bestående af løg, majs, fintsnitte rød peberfrugt, ærter og ris ), der er pyntet med lidt ketchup, samt nogle skiver rugbrød.

Bogsold


Bøger, Hverdagen, Sold.

Femte stop på dagens kombineret gå- og indkøbstur blev Føtex på Ro´s Torv, hvor jeg lod mig friste til at købe Anders De La Mottes krimi “Efterårssorg” …

2023/08/22/0701.jpg

… der var sat ned fra 99,95 kroner til 30,00 kroner.

Det er meget muligt …


Garn, Hverdagen.

… at jeg i forgårs, i går og indtil videre i dag ikke har nået at foretage mig noget som helst andet end lige præcist det så absolut allermest nødvendige, når det drejer sin om praktiske samt huslige opgaver, men så har jeg til gengæld nået at hygge mig med at læse Maria Hellebergs “Kærlighedshistorier” …

2023/08/22/0601.jpg

jeg købte i onsdags og nogle gange skal der altså også være tid til at hygge sig med en god samt spændende læseoplevelse.

Stadigvæk noget så frygtelig meget ked af det


Hverdagen, Årets gang.

Nu er det tre år samt femten uger siden, min Skat og jeg fandt Poul halvt liggende og halvt siddende på en taburat i hans køkken og det eneste vi kunne gøre var at konstatere, at han var død.

Mit indre er stadigvæk et stort totalt kaos, da jeg både er fyldt helt op samt fuldstændigt tømt for følelser og jeg kan slet ikke finde mig selv, selv om jeg godt ved, at jeg findes et eller andet sted midt alt dette kaos.

Med zoom – Del 2


Hverdagen, Solens opture.

Da jeg fotograferede den opgående sol over Astersvej, legede jeg lidt mere med Mini Nikons zoomfunktion, hvilket gav dette resultat af dagens morgengry over Astersvej klokken lige præcist 6:39 …

2023/08/22/0401.jpg

… det overfor viste billede blev fotograferet via badeværelset åbne vindue og der blev zoomet cirka 50% af det mulige.