… hvor Solen skinner fra en høj klar blå næsten hel skyfri himmel, udendørstemperaturen er plus cirka fire grader og vinden blæser med to meter i sekundet her i vores område af Roskilde, løber min elskede Skat sin helt normale lørdagstur på seksten kilometer og jeg ærgrer mig over, at jeg ikke må løbe på grund af min venstre menisk.
… vi sørme allerede nået til kvalifikation til årets 21. samt næstsidste Formel 1 løb, så siden klokken 8:30 har min elskede Skat siddet foran fjernsynet, hvor han tradition tro selvfølgelig har selskab af alle vores meget fartglade skildpadder, for ingen af dem vil jo gå glib af kvalifikationen inklusiv både op- og nedtakten til den til årets 21. samt næstsidste Formel 1 løb, der køres på Las Vegas Strip Circuit i USA i morgen.
Nu er det tre år, 27 uger samt fire døgn siden, min Skat og jeg fandt Poul halvt liggende og halvt siddende på en taburat i hans køkken og det eneste vi kunne gøre var at konstatere, at han var død.
Mit indre er stadigvæk et stort totalt kaos, da jeg både er fyldt helt op samt fuldstændigt tømt for følelser og jeg kan slet ikke finde mig selv, selv om jeg godt ved, at jeg findes et eller andet sted midt alt dette kaos.
… så nåede vi endelige langt om længe til den noget så frygtelige efterlyste lørdag samt dermed også til denne uges weekend og så er vi begge to igen så energiforladte samt fuldstændige totalt flade efter en meget anstrengende arbejdsuge, at ingen af os har hverken fysisk eller psykisk overskud til at gå i gang med bare en lille bitte af alle de mange meget forskellige praktisk opgave, vi meget gerne som absolut minimum skal nå i løbet af denne weekend.
… for traditionen tro, så igen i denne uge nu hvor vi endeligt langt om længe er nået til det tidspunkt sidste på eftermiddagen / først på aftenen fredag, hvor min elskede Skat og jeg har taget hul på denne uges noget så frygteligt efterlyste weekend, så er vi begge to igen så trætte, at ingen af os egenligt har hverken fysisk eller psykisk overskud til at gøre noget eller været noget for hinanden.
… årets 321., efterårets 78. og november måneds syttende af slagsen over Holbækmotorvejen forsvandt bag et kedeligt mørkegråt nedbørstungt skydække, der næppe formår at holde sig tæt resten af eftermiddagen, hele aftenen samt hele natten.
Hanne plejede altid at sige: “Planlægning er simpelthen ikke den tid værd, man bruger på det, for det bliver alligevel aldrig nogensinde sådant, som man har planlagt” og i dag kan jeg så endnu en gang konstanter, at hun havde fuldstændigt ret …
… for planen var, at Evi skulle besøge mig i dag samt at vi skulle have en tøssehyggedag sammen.
Virkeligheden er, at Evi ringede til mig i går aftes for at melde afbud, da der var opstået et problem, hun skal løses, så dermed blev vi endnu en gang tvunget til at droppe alt det planlagte.
… årets 321., efterårets 78. og november måneds syttende af slagsen over Holbækmotorvejen forsvandt bag et kedeligt mørkegråt nedbørstungt skydække, der forhåbentlig formår at holde sig tæt hele dagen.
Nu er det tre år, 27 uger samt tre døgn siden, min Skat og jeg fandt Poul halvt liggende og halvt siddende på en taburat i hans køkken og det eneste vi kunne gøre var at konstatere, at han var død.
Mit indre er stadigvæk et stort totalt kaos, da jeg både er fyldt helt op samt fuldstændigt tømt for følelser og jeg kan slet ikke finde mig selv, selv om jeg godt ved, at jeg findes et eller andet sted midt alt dette kaos.
… altså vores regnskovsskildpadde samt alle dens plyssede artsfæller har allerede samlet sig foran vores fjernsyn …
… for de har nemlig hørt, at der er bilræs i form af årets 21. samt næstsidste Formel 1 løb i det både i morgen og i overmorgen.