Dagsarkiv: mandag, 26. februar 2024, 19:30

Aftenens menu …


Hverdagen, Mad.

2024/02/26/2201.jpg

… æggekage ala Peter med fyld af bacon og en lille rest medister, der er pyntet med lidt ketchup, cherrytomater samt nogle skiver rugbrød.

Ugens allerførste solnedgang …


Hverdagen, Solens nedture.

… februar måned 26., indeværende års 57. og vinterens 88. samt fjerde sidste af slagsen over Køgevej forsvandt bag et kedeligt mørkegråt nedbørstungt skydække, der næppe formår at holde sig tæt hele aftenen samt hele natten.

En kold samt overskyet morgen


Hverdagen.

Da min elskede Skat og jeg stod op, var udendørstemperaturen her i vores område af Roskilde minus cirka en grad og i løbet af den sidste times tid er den nået at stige til plus cirka en grad, så det vil være rigtigt dejligt, hvis den vil stige yderligere og gerne til et sted på den lune side af de ti grader.

Vinden blæser forsat med kun en meter i sekundet og et kedeligt mørkegråt nedbørstungt skydække ligger som en tung dyne over vores område af Roskilde, så i dag har vejrguderne altså tænkt sig at give os endnu en overskyet samt måske også våd vinterdag.

Smut …


Hverdagen, Årets gang.

… og så var årets ottende hele weekend desværre allerede brugt helt op samt vel overstået og det er atter blevet hverdag igen med alt hvad det nu indebærer af diverse forskellige former for arbejdsopgaver til både min elskede Skat og mig.

Til gengæld kan vi jo så begge to glæde os over, at der til al held kun er fem arbejdsdage til den kommende weekend samt at der kun er fire hele arbejdsuger altså i alt kun tyve arbejdsdage tilbage, før vi forhåbentlig kan tage hul på årets ti dage lange påskeferie.

Manglende udendørstemperatur


Hverdagen.

Lige nu har vi slet ingen udendørstemperatur her i vores lille område af Roskilde eller rettere skrevet på nuværende tidspunkt af morgenen er der lige præcist nul grader udenfor og det er jo hverken plus eller minus, for rent faktisk er nul jo slet ingenting.

Man ved, at det er mandag …


Hverdagen.

… når man hele natten har været vågen, så man har kunnet se på clockradioens display samt konstatere, at nu er der seks, fem, fire, tre, to og en times tid til, jeg skal op, og når clockradioen så går i gang, er man lige faldet i rigtigt dyb søvn samt sover virkeligt godt.