Da min elskede Skat og jeg stod op, var udendørstemperaturen her i vores område af Roskilde plus cirka fire grader og i løbet af den sidste times tid er den nået at stige til plus cirka fem grader, så det vil være rigtigt dejligt, hvis den vil stige yderligere og gerne til et sted på den lune side af de ti grader.

Vinden blæser forsat med tre meter i sekundet og regnen falder stille ned over vores område af Roskilde, så i dag har vejrguderne altså tænkt sig at give os en kold samt våd forårsdag.

Så har jeg lige været hos en af fysioterapeuterne hos FysioCenter Roskilde på Københavnsvej og dermed har jeg fået at vide, at jeg gerne må forsætte med mine øvelser samtidigt med at jeg godt må begynde at gå lidt længere ture, hvilket vil sige, at jeg skal prøve på at gå syv maximalt otte kilometer maximalt hver anden dag samt at jeg må løbe maximalt 1.000 meter tre gange om ugen.

For mig er det meget vigtigt at holde fast i de personer, der på en eller anden måde er kommet til at betyde noget for mig også selv om det i det daglig ikke bliver til ret meget andet end bare lige et lille bitte livstegn i form af et kort til fødselsdag, jul og måske påske samt en vindersendt sjov e-mail i ny og næ.

Jeg blev derfor rigtig glad, da en ekskollega, det efterhånden er ved at tre og en halv måned siden, jeg sidst har talt med, ringede til mig i formiddags og det endte med, at vi talte sammen i lige præcist 37 minutter samt 29 sekunder, men så var vi også begge to blevet nogenlunde helt opdateret med hensyn til, hvad der i meget grove træk er sket i hinandens liv siden vi sidste talte sammen.