Nu er det tre år, 52 uger samt et døgn siden, min Skat og jeg fandt Poul halvt liggende og halvt siddende på en taburat i hans køkken og det eneste vi kunne gøre var at konstatere, at han var død.
Mit indre er stadigvæk et stort totalt kaos, da jeg både er fyldt helt op samt fuldstændigt tømt for følelser og jeg kan slet ikke finde mig selv, selv om jeg godt ved, at jeg findes et eller andet sted midt alt dette kaos.
Da min elskede Skat og jeg stod op, var udendørstemperaturen her i vores område af Roskilde plus cirka fem grader og i løbet af den sidste times tid er den nået at stige til plus cirka seks grader, så det vil være rigtigt dejligt, hvis den vil stige yderligere og gerne til et sted på den lune side af de femten grader.
Vinden blæser forsat med kun en meter i sekundet og himlen over vores område af Roskilde er hel stjerneklar, så i dag har vejrguderne forhåbentlig tænkt sig at give os en halvlun, smuk samt solrig forårsdag.
Så er vi til al held endeligt langt om længe nået til indeværende uges onsdag og dermed er vi også nået til indeværende uges tredje arbejdsdag samt den allersidste af slagsen. Så nu er det lige før min elskede Skat og jeg kan komme til at tage hul på den kommende weekend, der jo er udviet med 100% på grund af, det er Kristi Himmelfartsdag i morgen og min Skat er tvunget til at holde fri på fredag, da det firma, han arbejder i, holder lukket.
Nu er det tre år samt 52 uger siden, min Skat og jeg fandt Poul halvt liggende og halvt siddende på en taburat i hans køkken og det eneste vi kunne gøre var at konstatere, at han var død.
Mit indre er stadigvæk et stort totalt kaos, da jeg både er fyldt helt op samt fuldstændigt tømt for følelser og jeg kan slet ikke finde mig selv, selv om jeg godt ved, at jeg findes et eller andet sted midt alt dette kaos.
Hvis man er bare en lille bite smule positiv, kan man vel næsten altid finde noget at glæde sig over samt til, for eksempel så glæder min elskede Skat og jeg os lige for tiden over at opleve årets få plantepusser ude på altanen, for hvor kønne og store bliver de ?
Vi glæder os over, at vi nu er nået til det tidspunkt af året, hvor den lyse del af døgnet er længst samt til at det forhåbentlig forsætter med at være så varmt, at vi ikke behøver at have det tunge tykke fod- samt overtøj på, når vi befinder os udendørs.
Vi glæder os også til vores forsommerferie, så vi dermed får lidt ekstra fritid, der forhåbentlig kan bruges på nogle af vores mange både igangværende samt kommende projekter ude på altanen samt i lejligheden, kælderen og garagen.
Da min elskede Skat og jeg stod op, var udendørstemperaturen her i vores område af Roskilde plus cirka fem grader og i løbet af den sidste times tid er den nået at stige til plus cirka seks grader, så det vil være rigtigt dejligt, hvis den vil stige yderligere og gerne til et sted på den lune side af de femten grader.
Vinden blæser forsat med kun en meter i sekundet og himlen over vores område af Roskilde er hel stjerneklar, så i dag har vejrguderne forhåbentlig tænkt sig at give os en halvlun, smuk samt solrig forårsdag.
… hvor regnen falder stille, udendørstemperaturen er plus cirka ti grader og vinden blæser med tre meter i sekundet her i vores lille område af Roskilde, knokler min elskede Skat på sit arbejde og jeg er ved at udvælge, klippe samt pakke billederne til nogle af sidste uges alt for mange manglende blogindlæg, så jeg forhåbentlig meget snart kan komme i gang med at skrive bare nogle ganske få af dem, for jeg savnet noget så frygteligt at blogge.
Nu er det 3 år, 51 uger samt 6 døgn siden, rustvognen kørte med Poul og jeg er stadigvæk så ufattelig ked af det samt et stort følelsesmæssigt kaos indeni.
… hvor regnen falder stille, udendørstemperaturen er plus cirka ti grader og vinden blæser med tre meter i sekundet her i vores lille område af Roskilde, knokler min elskede Skat på sit arbejde og jeg er ved at fotografere billederne til de sidste af sidste uges frygtelige mange manglende blogindlæg, så jeg forhåbentlig meget snart kan komme i gang med at skrive bare nogle ganske få af dem, for jeg savnet noget så frygteligt at blogge.
… årets 127., forårets 67. og maj måneds sjette af slagsen over Astersvej druknede, da de altid meget gavmilde vejrguder forsat nægter at lukke for himlens meget store sluser.