Nu er det fire år, to uger samt to døgn siden, min Skat og jeg fandt Poul halvt liggende og halvt siddende på en taburat i hans køkken og det eneste vi kunne gøre var at konstatere, at han var død.
Mit indre er stadigvæk et stort totalt kaos, da jeg både er fyldt helt op samt fuldstændigt tømt for følelser og jeg kan slet ikke finde mig selv, selv om jeg godt ved, at jeg findes et eller andet sted midt alt dette kaos.
… hvor Solen skinner fra en høj klar blå hel skyfri himmel, udendørstemperaturen er plus cirka tretten grader og vinden blæser med to meter i sekundet her i vores lille område af Roskilde, sidder min elskede Skat foran sin computer og jeg er ved at fotografere billederne til nogle af indeværende uges frygtelige mange manglende blogindlæg, så jeg forhåbentlig meget snart kan komme i gang med at skrive bare nogle ganske få af dem.
For 24 år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Sankt Urbans dag, jeg her vil bringe et lille udklip fra …
I dag er det Sankt Urbans dag og dagen er officiel mindedag for Urban, der fra år 222 og frem til han led martyrdøden i år 230 var pave i Rom, imens byen stadigvæk var hedensk.
Ifølge folkeovertroen i det gamle danske bondesamfund er Sankt Urbans dag den så absolute allersidste frist for at få vårsæden i jorden, men det skal altså allerhelst være sket inden i dag, da den som sår havre på Urbans tid, får store bælge med intet i.
Ligeledes ifølge folkeovertroen i det gamle danske bondesamfund, så hvis man har nået at så vintersæden, så kan man i dag så småt begynde at spå om kornhøstens størrelse ligesom Sankt Urbans dag er en rigtigt god dag at plante samt så havevækster.
For øvrigt så hvis det blæser på Sankt Urbans dag varsler det megen storm resten af året.
… for traditionen tro, så igen i denne uge nu hvor vi endeligt langt om længe er nået til det tidspunkt sidst på eftermiddagen / først på aftenen fredag, hvor min elskede Skat og jeg har taget hul på denne uges noget så frygteligt efterlyste weekend, så er vi begge to igen så trætte, at ingen af os egenligt har hverken fysisk eller psykisk overskud til at gøre noget eller været noget for hinanden.
Nu er det fire år, to uger samt et døgn siden, min Skat og jeg fandt Poul halvt liggende og halvt siddende på en taburat i hans køkken og det eneste vi kunne gøre var at konstatere, at han var død.
Mit indre er stadigvæk et stort totalt kaos, da jeg både er fyldt helt op samt fuldstændigt tømt for følelser og jeg kan slet ikke finde mig selv, selv om jeg godt ved, at jeg findes et eller andet sted midt alt dette kaos.
… altså vores regnskovsskildpadde samt alle dens plyssede artsfæller har allerede samlet sig foran vores fjernsyn …
… for de har nemlig hørt, at der er bilræs i form af årets ottende Formel 1 løb i det både i morgen og i overmorgen.
… at det er fredag den 24. maj 2024 i dag samt at det betyder, det så er lige præcist fem hele måned altså 152 dage siden, det var juleaften, samt hvad der er endnu mere vigtigt at huske på, at der nu kun er syv måneder altså 214 dage til, det igen er juleaften ?
Da min elskede Skat og jeg stod op, var udendørstemperaturen her i vores område af Roskilde plus cirka ti grader og i løbet af den sidste times tid er den nået at stige til plus cirka elve grader, så det vil være rigtigt dejligt, hvis den vil stige yderligere og gerne til et sted på den lune side af de femten grader.
Vinden blæser forsat med to meter i sekundet og flere samt flere skyer er ved at samle sig på himlen over vores område af Roskilde, så i dag har vejrguderne nok tænkt sig at give en os en kølig samt overskyet forårsdag.
… allerede nået til år 2024s 145. dag samt 21. fredag, så dermed er der forhåbentlig kun en arbejdsdag tilbage, før min elskede Skat og jeg kan komme til at tage hul på årets 21. hele weekend.
… årets 144., forårets 84. og maj måneds 23. af slagsen over Køgevej druknede, da de altid meget gavmilde vejrguder stadigvæk nægter at lukke for himlens meget store sluser.